Faktaboks

Anne Løkke
Født
9. november 1957

Anne Løkke, f. 9.11.1957, dansk historiker. Anne Løkke har siden 1990 været tilknyttet Historisk Institut / Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet som hhv. stipendiat, adjunkt, lektor og fra 2008 som professor mso. I 1998 blev hun dr.phil. på afhandlingen Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800-1920. Siden 2009 har Anne Løkke været medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Anne Løkke har især forsket i kroppens historie samt sundhed og sundhedsvæsener og har bl.a. udgivet Patienternes Rigshospital 1757-2007 (2007) og Børneafdelingen. Syge børn og børnesygdomme på Rigshospitalet 1910-2010 (2010). I 2014 modtog hun DM's forskningspris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig