• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Astrid Friis

Oprindelig forfatter JHTi Seneste forfatter Redaktionen

Astrid Friis. I sin forskning videreførte Astrid Friis arven fra både Kr. Erslev, hvis sidste kildekritiske kursus hun fulgte, og Erik Arup, på hvis foranledning hun koncentrerede sig om Englands historie. Hun lagde dog i højere grad end sine lærere vægt på den økonomiske side af den historiske udvikling. I 1942 blev hun sammen med Povl Bagge medlem af Den Danske Historiske Forenings bestyrelse, og frem til 1965 forestod de redaktionen af Historisk Tidsskrift. Udateret fotografi.

Astrid Friis. I sin forskning videreførte Astrid Friis arven fra både Kr. Erslev, hvis sidste kildekritiske kursus hun fulgte, og Erik Arup, på hvis foranledning hun koncentrerede sig om Englands historie. Hun lagde dog i højere grad end sine lærere vægt på den økonomiske side af den historiske udvikling. I 1942 blev hun sammen med Povl Bagge medlem af Den Danske Historiske Forenings bestyrelse, og frem til 1965 forestod de redaktionen af Historisk Tidsskrift. Udateret fotografi.

Astrid Friis, 1893-1966, dansk historiker, professor ved Københavns Universitet 1946-63, Danmarks første kvindelige professor. Efter sin magisterkonferens og i en tid, hvor danske historikere fortrinsvis tog nationale emner op, foretog Astrid Friis længerevarende studier i udlandet. Med disputatsen Alderman Cockayne's Project and the Cloth Trade (1927) og andre bidrag til europæisk, især engelsk historie i 1600-t. skabte hun sig et navn i europæisk historieforskning og deltog ivrigt i det internationale samarbejde. Sine studier i 1500-t.s danske historie, der blev benyttet af Erik Arup i hans Danmarkshistorie, publicerede hun bl.a. i de store artikler Kansler Johan Friis' første Aar (Scandia 1933-34) og Rigsraadet og Statsfinanserne i Christian IIIs Regeringstid (Historisk Tidsskrift 1942). Astrid Friis tog dog i slutningen af årtiet afstand fra Arups positivistiske standpunkter.

Hendes styrke som historiker var, at hun ved systematiske konfrontationer mellem forskellige kildetyper og med metodisk skolet fantasi kunne nå frem til nye resultater om samspillet mellem politisk, finansiel og økonomisk historie.