Poul Nørlund

© Gyldendal

Poul Nørlund fotograferet i 1920'erne. I de historiske videnskaber er det kun få enkeltpersoner beskåret at bidrage afgørende til epokegørende fremskridt i erkendelsen af fortiden. I sit professionelle arbejdsliv som arkæolog og museumsmand oplevede Nørlund dette på hele to vigtige felter, nordboerne på Grønland og Trelleborg.

Poul Nørlund, 1888-1951, dansk historiker og arkæolog; bror til N.E. Nørlund. Nørlund blev i 1912 mag.art. i historie fra Københavns Universitet og i 1920 dr.phil. på disputatsen Det romerske Slavesamfund under Afvikling. Allerede i 1917 havde Nørlund imidlertid fået ansættelse som inspektør på Nationalmuseets afdeling for Danmarks middelalder og renæssance, og hans virke blev siden koncentreret om den museumsbaserede arkæologi og kulturhistorie, indtil 1938 som museumsinspektør og derefter til hans død som Nationalmuseets direktør.

Et tyngdepunkt i Nørlunds arkæologiske forskning var udgravningerne i 1920'erne og 1930'erne af minder fra Grønlands norrøne middelalder. Epokegørende var fundet og publikationen af velbevarede middelalderlige dagligdragter fra den permafrosne kirkegård ved Herjolfsnes i SV-Grønland. I Danmark blev hans udgravning af vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse af største betydning. Den store ringborgs avancerede konstruktion og geometriske præcision pegede på et langt mere organiseret vikingesamfund end før antaget. Begge udgravninger blev publiceret både i videnskabelig og alment tilgængelig form, som det var karakteristisk for Nørlunds evner som forsker og formidler. I samme tråd falder hans initiativ til Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, der er udkommet årlig siden 1928. Til Nørlunds videnskabelige hovedværker hører endvidere de kunsthistoriske studier Gyldne Altre (1926) og Danmarks romanske Kalkmalerier (1944).