Povl Engelstoft, 1876-1961, dansk historiker; sønnesøn af C.T. Engelstoft. Povl Engelstoft udnyttede sine usædvanlige evner for indsamling af viden på næsten alle felter som redaktør og medarbejder ved en række fast opbyggede håndbøger, opslagsværker og leksika, bl.a. Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave 1933-44. Hans foretrukne studieområder var personalhistorie og Danmarks politiske historie i anden halvdel af 1800-t.