Faktaboks

Sven Henningsen
Født
2. februar 1910
Død
24. januar 1982

Sven Henningsen, 2.2.1910-24.1.1982, dansk historiker. Sven Henningsen var knyttet til Københavns Universitet fra 1932 og var 1953-80 den første professor i moderne historie og samfundskundskab. Efter disputatsen Landhaandværket (1944) om den økonomiske liberalismes gennembrudsår var Henningsen mest optaget af samtidshistorie og international politik og skrev bl.a. Det tyvende århundrede, 1-2 (1965-72).

Han var inspireret af den realistiske skole og beslutningsanalysen i amerikansk politologi og lagde vægt på samspillet mellem en kildekritisk historisk metode og de generaliserende samfundsvidenskaber.

Med sine talrige danske og internationale hverv spillede Sven Henningsen en central rolle i opbygningen i Danmark af fagene samtidshistorie og statskundskab. Som kommentator støttede han omsvinget i dansk sikkerhedspolitik i efterkrigstiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig