Frederiksstaden

© Det Kongelige Bibliotek

Frederiksstaden. Udsnit af Christian Geddes kort fra 1757 over Sankt Annæ Øster Kvarter. Kortet viser, hvad der var bygget eller planlagt opført siden bydelens grundlæggelse i 1749. Gaden mellem Norgesgade (fra 1877 Bredgade) og Amaliegade umiddelbart th. for Det Kongelige Frederiks Hospital (i dag Kunstindustrimuseet) blev aldrig anlagt. Arealet mellem Toldbodgade og havnen rummede indtil 1754 tømmerpladser, som derefter blev flyttet pga. brandfaren. I 1780'erne rejstes i stedet flere store pakhuse, hvoraf nogle stadig eksisterer i ombygget form.

Frederiksstaden, bydel i København, afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. Bydelen er opkaldt efter Frederik 5., som i 1749 besluttede at bebygge haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads efter en samlet plan til gavn for handel og søfart og til pryd for byen. Initiativet synes taget af en række storhandlende med agent Andreas Bjørn i spidsen, som ønskede byggepladser nær havnen. Først derefter blev Frederiksstaden forbundet med 300-års-jubilæet for det oldenborgske kongehus' tronbestigelse i 1748.

Byplanen er udarbejdet af hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk inspiration. Frederiksstaden er delt af et kors med den ottekantede Amalienborg Slotsplads som centrum, hvor Frederiksgade som tværakse krydser Amaliegade som længdeakse. For vestenden af Frederiksgade ønskede kongen som et point de vue at rejse en kirke, Frederikskirken, hvis grundsten blev lagt i 1749. Amaliehaven fra 1983 har givet Frederiksgade en moderne afslutning mod øst.

Interesserede kunne gratis få byggegrund i Frederiksstaden; de blev fritaget for told på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. Til gengæld skulle byggeriet stå færdigt inden for fem år og nøje følge bestemmelser om grundmur og facadeudformning; således skulle vinduer og taggesimser flugte med hinanden af hensyn til egaliteten. Ud over at forestå facadecensuren tegnede Eigtved selv flere af bydelens første bygninger, der introducerede rokokostilens raffinerede, lette relief i Danmark.

Kongen forbeholdt sig parcellerne omkring den centrale plads, men skænkede dem i 1750 til adelige bygherrer, som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer, Amalienborg. Her afsløredes i 1771 J.-F.-J. Salys rytterstatue af Frederik 5. Andre adelige viste byggelyst, som det ses i Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade ved Bredgade samt von Berckentins tilbagetrukne palæ for enden af Dronningens Tværgade. Desuden byggede købmænd og håndværksmestre gårde og huse til egen bolig eller udlejning. I den nordlige bydel anlagdes Det Kongelige Frederiks Hospital omkring en stor grønnegård og yderst i Amaliegade universitetets botaniske have.

Frederiksstadens udbygning gik langsommere end planlagt, og det kneb med at fastholde ensartetheden. Bydelen bevarede længe et åbent præg og kom primært til at fungere som beboelseskvarter for overklasse og højere borgerskab. Den fornemme tendens forstærkedes, da Amalienborg overgik til kongelig residens i 1794 ved Christiansborgs brand. Efter 1900 er Frederiksstadens bygninger, hvoraf mange i dag er fredet, i stigende grad blevet brugt til kontorer. Frederiksstaden er optaget i Kulturkanon.