Københavns Slot

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Københavns Slot. Maleri af ukendt kunstner, der viser slottet, som det så ud fra ca. 1680; Københavns Bymuseum. Maleren har gengivet livet på slotspladsen. Th. ses Københavns Slot med det karakteristiske firkantede Blåtårn og den middelalderlige kamtakkede riddersalsfløj, tv. herfor rådstuen med regeringskontorerne og rigsrådernes mødesal; i baggrunden Børsen.

Københavns Slot, tidligere bygningskompleks på Slotsholmen i København. Da biskop Absalon af Roskilde i 1167 af Valdemar 1. den Store fik overdraget Københavnsegnen, anlagde han ifølge Saxo på en holm ud for bebyggelsen Havn, det senere København, en ringformet borg, som spillede en vigtig rolle under samarbejdet mellem konge og kirke i Valdemarstiden. Da kirkekampen efter 1250 skilte de to parter, søgte kongemagten med alle midler at generhverve borgen. I Valdemar 4. Atterdags tid var den reelt under kongemagten, men efter nederlag i krigen mod Hanseforbundet i 1367-70 blev Absalons borg nedrevet til grunden. Snart efter blev byen givet tilbage til Roskilde bispedømme.

Borgen blev antagelig genopført i 1380'erne. I 1416 beslaglagde Erik 7. af Pommern by og borg; fra da af beholdt kronen borgen, som blev en af rigets vigtigste. Erik af Pommern føjede formentlig Blåtårn til, og senere konger ombyggede andre af slottets mange fløje. Christian 3. ændrede i 1550'erne kongefløjen i renæssancestil, og Christian 4. gav Blåtårn dets store spir med de tre kroner.

For 1600-t.s voksende stats- og kongemagt var det ombyggede middelalderslot ikke længere tidssvarende; for enevældens konger efter 1660 var det gamle slot helt uacceptabelt som residens, og både Frederik 3. og Christian 5. planlagde dets sløjfning. Frederik 4. søgte med en omfattende ombygning i barokstil ved arkitekterne J.C. Ernst og J.C. Krieger (1724-27) at redde slottet, men i 1730 besluttede Christian 6. at lade det erstatte af Christiansborg Slot. Under det nuværende Christiansborg kan man se ruinerne af de tidligere slotte, bl.a. en del af Absalons ringmur og Blåtårns fundamenter. I 1970'erne indrettedes museum i ruinerne.

Københavns Slots ladegårde

Til slottet hørte i middelalderen en ladegård, der lå nær det nuværende Kongens Nytorv. Også i Tårnby på Amager havde slottet en ladegård; den blev solgt i 1782 og omdannet til hovedgården Løjtegård.

I 1620 oprettedes en ny stor ladegård vest for Skt. Jørgens Sø. Landsbyen Solbjerg på Valby Bakke blev nedlagt, og jorden lagt ind under ladegården, der kom til at omfatte størstedelen af den nuværende Frederiksberg Kommune. Efter år med driftstab blev ladegården i 1645 bortforpagtet, og i 1651 udstykkedes marken til 20 hollændere fra Store Magleby. De anlagde Ny Hollænderby, begyndelsen til Frederiksberg. Forskellige bygninger og institutioner i området, bl.a. en fattiggård, har haft navn efter ladegården.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Københavns Slot. Maleri af ukendt kunstner, der viser slottet, som det så ud fra ca. 1680; Københavns Bymuseum. Maleren har gengivet livet på slotspladsen. Th. ses Københavns Slot med det karakteristiske firkantede Blåtårn og den middelalderlige kamtakkede riddersalsfløj, tv. herfor rådstuen med regeringskontorerne og rigsrådernes mødesal; i baggrunden Børsen.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/09/2010
Ekspert
polars
Oprindelige forfattere
HGam
31/01/2009
K-EF
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki