Renæssancen. Bydelen Christianshavn i København var oprindelig planlagt som en fæstningsby ved havneløbet over for Christian 4.s arsenalanlæg. Den hollandske fæstningsingeniør og byplanlægger Johan Semp (1572-ca. 1656) tegnede i 1617 den første plan på grundlag af et tikantet centralanlæg med bastioner og et retvinklet gadenet. Radialgader udgår fra pladsen i midten, hvor der er indtegnet en kirke, og en kanal fører herfra mod NV. Planen, der ikke blev gennemført, har forbilleder i italienske idealbyplaner af bl.a. Vincenzo Scamozzi.

.

Christianshavn. Nutidigt parti fra Christianshavns Kanal. Det 90 m høje, snoede spir på Vor Frelsers Kirke anes over hustaget. Spiret blev bygget i 1752 og afsluttet øverst med en 3 m høj, forgyldt Kristusfigur stående på jordkuglen.

.

Christianshavn er en bydel i Indre By i København. Christianshavn ligger på det nordvestlige Amager og blev grundlagt og udbygget af Christian 4., som også har lagt navn til bydelen.

Christian d. 4.s nye by

Baggrunden for anlæggelsen af Christianshavn var, at Christian 4. både ville beskytte de flådemilitære anlæg på Slotsholmen og Gammelholm og skabe et selvstændigt bysamfund, der kunne konkurrere med København.

I 1617 begyndte han således anlæggelsen af denne nye by, der blev anlagt med hollandske kanalbyer som forbillede. Der blev udarbejdet en plan, der i store træk kan ses i dag, det vil sige et regelret gadesystem med en central plads, hvor den gennemgående Christianshavns Kanal deler byen i et område neden for kanalen og et oven for kanalen, som kan genkendes i gadenavnene Overgaden Neden Vandet og Overgaden Oven Vandet.

Christianshavn var først tiltænkt som et område for nederlandske immigranter, men planerne blev ændret til at være garnisons- eller bådsmandsby. Dette skyldes at Christian d. 4. var i gang med en større udbygning af den københavnske befæstning og manglede at beskytte Slotsholmen med slottet og indsejlingen til Københavns Havn. Anlæggelsen af Christianshavn blev anset som en god løsning. Den kunne blive anlagt som en halvcirkel og derved fuldende fæstningen rundt om København, og samtidig kunne området huse de mange medarbejdere, der var ansat ved flåden.

Christian d. 4 ændrede dog mening og ville i stedet opføre en købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1617 efter tegninger af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp (1572-1635) og forbundet med København med Knippelsbro.

Christianshavn blev anlagt på og omkring en refshale, det vil sige en landtange. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner. Torvegade udgjorde den symmetriakse, som resten af byen skulle opføres efter. Kongen fik bygget fæstningsværkerne, mens opfyldning, vejanlæg, bolværker og byggeri i øvrigt blev overladt til civile.

Det første fæstningsanlæg med den første vold omsluttede kun en lille del af det nuværende Christianshavn, der var langt mindre og strakte sig fra Wilders Kanal i Nordøst mod kanalen langs Hammershøis Kaj i sydvest og fra Strandgade til voldene ved Torvegade. En lille rest af det daværende gadenet ses stadig i den lille, skæve gade Store Søndervoldstræde.

Med anlæggelsen af Kastellet i 1662 blev det nødvendigt at udbygge fæstningsanlægget på Christianshavn mod nord, men bebyggelsen koncentrerede sig om den planlagte by, og først i slutningen af 1800-tallet blev den nordlige del bebygget med kvarteret omkring Bodenhoffs Plads.

Indbyggerne lod vente på sig

Christianshavn. Adskillige husbåde er hjemmehørende i Christianshavns Kanal.

.

Til trods for at grundene blev stillet gratis til rådighed for alle, der ville opføre et gedigent, grundmuret borgerhus, kneb det med at lokke borgerne til Christianshavn, der på daværende tid blev opfattet som meget langt uden for København. Desuden var de tilbudte grunde meget våde, og det krævede opfyld og pilotering med træpæle til bygningernes fundament, for at husene kunne bygges. Hertil manglede der drikkevand og en kirke, så til trods for de gunstige økonomiske tilskyndelser, så tog det mange år inden Christianshavn blev udbygget og befolket.

Det var rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der i sidste ende overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Af bygninger der er bevaret fra denne tid kan nævnes: Mikkel Vibes Gård med forhus fra 1624, Behagens Gård fra ca. 1626 samt Cort Adelers Gård fra ca. 1630 (ombygget ca. 1670).

Købstadsrettigheder

Christianshavn. Kanalen set fra broen på Sankt Annæ Gade.

.

I 1639 fik Christianshavn købstadsrettigheder, egen borgmester og fra 1639-1640 også egen kirke, der lå lidt syd for den nuværende Vor Frelser Kirke, tegnet af Lambert van Haven, og som blev indviet i 1696.

På Torvegade ved Christianshavns Torv, blev Børnehuset i 1662 anlagt som opdragelseshjem for forældreløse børn. Institutionen udviklede sig dog hurtigt til en almindelig straffeanstalt og blev nedlagt i 1780 og erstattet af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Det blev ombygget i 1861-1864 til kvindefængsel sammen med en ny fængselsbygning i rundbuestil ved arkitekt N.S. Nebelong.

En del af København

I 1674 blev Christianshavn indlemmet i København som Christianshavns Kvarter.

I 1700-tallet blev bydelen udvidet med adskillige handelspladser og industrier, som blomstrede i den såkaldte florissante handelsperiode. På Strandgade og havnen blev der bygget store handels- og købmandsgårde som for eksempel Andreas Bjørns Gård fra 1734, mens kvartererne bag Strandgade blev bebygget med mere ydmyge huse. Mod havnen blev arealerne efterhånden fyldt op med pakhuse og værfter.

I Strandgade ligger Asiatisk Kompagnis palæ af Philip de Lange fra 1738 med det tilhørende pakhus. Kompagniet havde egen havn og dok, og på pladsen ligger Eigtveds Pakhus, der i dag er en del af Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets nyere bygninger ligger på Asiatisk Plads 2 og er opført i 1977‑1980 og tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen.

Et fattigt kvarter

Christianshavn. Sankt Annæ Gade med Vor Frelsers Kirke.

.

Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og gennem 1800-tallet udviklede Christianshavn sig til en nedslidt bydel med nogle af Københavns dårligste boliger. Og selvom Burmeister & Wains skibsværft og mere moderne industri og produktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med udpræget slumbebyggelse.

Saneringer og bevaring

Danisco ejede indtil 2013 denne bygning på Christianshavn med front ud til Københavns Havn. Pakhuset blev opført 1912-13 til brug for De Danske Sukkerfabrikker.

.

I 1920’erne og 1930’erne igangsatte Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer. Med beslutningen om at opføre en ny Knippelsbro blev Torvegades nordside ryddet, og på Torvegade og Christianshavns Torv blev der i stedet opført en række store funktionalistiske boligblokke, heriblandt det såkaldte Lagkagehuset fra 1928-1930 på Christianshavns Torv som det bedst kendte, tegnet af Edvard Thomsen. Navnet skyldes facadens lagdeling.

Saneringsprogrammerne truede med at rive det meste af det ældste Christianshavn ned, men fra 1970'erne begyndte kommunen at udarbejde bevaringsplaner, og det har sikret bydelen mod yderligere nedrivning.

Christiania

I 1971 blev Christiania dannet som et alternativt samfund, og fristaden ligger på Christianshavns Volds fem sydligste bastioner. Området består både af Bådsmandsstrædes Kasernes bygninger, der er transformeret til boliger og institutioner, af fællesarealer og af selvbyggede boliger til fristadens beboere.

Det nye Christianshavn

Christianshavn. Nye lejligheder i Strandgade.

.

Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen blev der bygget eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser, mens andre bygninger er omdannet til moderne lejligheder. Et eksempel fra 2003 er Torpedohallerne af tegnestuen Vandkunsten i den tidligere MTB-hal fra 1954. Mod havneløbet er to store kontorbygninger af arkitekt Henning Larsen fra 1997-1999.

I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Bydelen rummer adskillige værdifulde bygningsværker fra 1600- og 1700-tallet, hvoraf mange er fredet, bl.a. købmandsgårdene fra 1620'erne i Strandgade 28-30, Vor Frelsers Kirke fra 1682-1696, Asiatisk Kompagni fra 1738 og fremefter samt Christians Kirken fra 1755-1759.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig