Dehns Palæ
Dehns Palæ i København er opført i 1752-1756 som pendant til Bernstorffs Palæ på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Frederiksstaden er en bydel i København, afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. Bydelen er opkaldt efter Frederik 5., som i 1749 besluttede at bebygge haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads efter en samlet plan til gavn for handel og søfart og til pryd for byen.

Oprindelse

Initiativet til bydelen udgik dog ikke fra kongen, men synes taget af en række storkøbmænd med agent Andreas Bjørn i spidsen, som ønskede byggepladser nær havnen. Først derefter blev Frederiksstaden forbundet med 300-års-jubilæet for det oldenborgske kongehus' tronbestigelse i 1748.

Udformningen af Frederiksstaden

Frederiksstaden

Udsnit af Christian Geddes kort fra 1757 over Sankt Annæ Øster Kvarter. Kortet viser, hvad der var bygget eller planlagt opført siden bydelens grundlæggelse i 1749. Gaden mellem Norgesgade (fra 1877 Bredgade) og Amaliegade umiddelbart til højre for Det Kongelige Frederiks Hospital (i dag Designmuseum Danmark) blev aldrig anlagt. Arealet mellem Toldbodgade og havnen rummede indtil 1754 tømmerpladser, som derefter blev flyttet pga. brandfaren. I 1780'erne rejstes i stedet flere store pakhuse, hvoraf nogle stadig eksisterer i ombygget form.

Frederiksstaden
Af /Det Kongelige Bibliotek .

Byplanen er udarbejdet af hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk inspiration. Frederiksstaden er delt af et kors med den ottekantede Amalienborg Slotsplads som centrum, hvor Frederiksgade som tværakse krydser Amaliegade som længdeakse. For vestenden af Frederiksgade ønskede kongen som et point de vue at rejse en kirke, Frederikskirken (Marmorkirken), hvis grundsten blev lagt i 1749. Amaliehaven fra 1983 har givet Frederiksgade en moderne afslutning mod øst.

Interesserede kunne gratis få byggegrund i Frederiksstaden; de blev fritaget for told på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. Til gengæld skulle byggeriet stå færdigt inden for fem år og nøje følge bestemmelser om grundmur og facadeudformning. Således skulle vinduer og taggesimser flugte med hinanden af hensyn til egaliteten. Ud over at forestå facadecensuren tegnede Eigtved selv flere af bydelens første bygninger, der introducerede rokokostilens raffinerede, lette relief i Danmark.

Kongen forbeholdt sig parcellerne omkring den centrale plads, men skænkede dem i 1750 til adelige bygherrer, som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer, Amalienborg, tegnet af Eigtved. Her afsløredes i 1771 J.-F.-J. Salys rytterstatue af Frederik 5.

Andre adelige viste byggelyst, som det ses i Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade ved Bredgade samt von Berckentins tilbagetrukne palæ for enden af Dronningens Tværgade. Desuden byggede købmænd og håndværksmestre gårde og huse til egen bolig eller udlejning.

I den nordlige bydel anlagdes Det Kongelige Frederiks Hospital omkring en stor grønnegård og yderst i Amaliegade universitetets botaniske have.

Ambitioner og virkelighed

Frederiksstadens udbygning gik langsommere end planlagt, og det kneb med at fastholde ensartetheden. Bydelen bevarede længe et åbent, lidt ufærdigt præg og kom primært til at fungere som beboelseskvarter for overklasse og højere borgerskab. Den fornemme tendens forstærkedes, da Amalienborg overgik til kongelig residens i 1794 ved Christiansborgs brand.

Marmorkirken henlå i over hundrede år som byggeplads og ruin, indtil den i 1877-94 blev færdiggjort af C.F. Tietgen. Efter 1900 er Frederiksstadens bygninger, hvoraf mange i dag er fredet, i stigende grad blevet brugt til kontorer. Frederiksstaden er optaget i Danmarks Kulturkanon.

Kom pengene fra slavehandel?

I jagten på bygninger, der kan relateres direkte til slavehandel, er der blevet peget på Det Gule Palæ, som i dag huser Hofmarskallatet, men oprindelig er opført af Frederik Bargum (1733-ca. 1880). Han var en foretagsom erhvervsmand, der bl.a. ledede Vestindisk-guineisk Kompagni, som ganske rigtigt handlede med slaver og sukker. Palæet er imidlertid opført i årene 1759-64, mens hans ledelse af kompagniet falder i årene derefter 1765-1775 (hvor han i øvrigt gik fallit).

Om et par andre kendte rigmænd med slavedrevne plantager i Vestindien (H.C. Schimmelmann, Christopher Mac Evoy (ca. 1760-1838)) må man sige, at de ganske vist boede fint i Frederiksstaden, men i huse bygget før deres tid (Det Schimmelmannske og Det Dehnske Palæ).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig