Rundetaarn med Regensen i forgrunden. Stik af H.A. Greyss, 1657. Ca. 1880 blev Finckes lave gelænder fra 1643 suppleret med et 2 m højt sikkerhedsgitter. Først fra slutningen af 1650'erne begyndte man at opføre observatoriebygninger på platformen; den nuværende bygning er fra 1929.
Rundetaarn havde bl.a. til formål at være hjemsted for et observatorium, som skulle overgå Tycho Brahes Stjerneborg. Tårnet, som stod færdigbygget i 1642, blev i mere end 200 år centrum for dansk astronomi.
Snittegning af tårnet, som det ser ud i dag. Nogle forskere har opfattet den usædvanlige konstruktion med en indvendig sneglegang med otte vindinger som inspireret af mystisk-astrologiske betragtninger; vindingerne skulle således repræsentere sfærerne i det ptolemæiske verdenssystem. Cylinderen i midten er hul og har formentlig oprindelig været anvendt til at bortlede regnvand. Beretninger fra 1700-t. om, at man fra bunden har kunnet se stjerner i zenit ved højlys dag, har ikke hold i virkeligheden.
Rundetaarn. Udsmykningen på Rundetaarn i København er en devise forfattet af Christian 4. selv. Den har form som en rebus og indledes på latin med DOCTRINAM ET, hvorpå et sværd er illustreret. Nedenunder står DIRIGE og, skrevet på hebraisk, Jehova, med en fortsættelse på latin, IN, og til sidst billedet af et hjerte på et kronet monogram. Det kan tolkes som Lad Gud styre rettroen og retfærdigheden (sværdet) i Christian 4.s (monogrammet) hjerte.
Rundetaarn med Regensen og Trinitatis Kirke; litografi fra 1840.
Rundetaarn er et astronomisk observatorium i forbindelse med Trinitatis Kirke i København, der blev bygget 1637-1642. Det har aldrig fungeret som kirketårn. Christian 4. var bygherre og måske arkitekt; muligvis var det dog Hans van Steenwinckel d.y.
1654 Regentz Taarnet, 1705 Det Runde Taarn
Rundetaarn er inspireret af italiensk, tysk eller fransk arkitektur og opført som en 34,8 m høj, lisenprydet cylinder i rødt og gult murværk. Opgangen sker ad en ca. 210 m lang, trinløs sneglegang med otte (7,5 fulde) vindinger. Fra sneglegangen er der indgang til Bibliotekssalen over Trinitatis Kirke.
Under et ophold i København i 1716 red den russiske zar Peter 1. den Store til hest op ad sneglegangen, mens hans hustru, Katarina 1., kørte i karet. Platformens gelænder er signeret af kunstsmeden Caspar Fincke. Rebusindskriften, dateret 1642, er forfattet af Christian 4.
Som tårnets første officielle navn, Regium Stellæburgum Hafniense ('Københavns Kongelige Stjerneborg'), viser, var observatoriet tænkt som en efterfølger til Stjerneborg på Ven. Christian 4. tilgav aldrig Tycho Brahe, at han i 1597 forlod Danmark, og Rundetaarn blev virkelig en slags kongelig Stjerneborg med krypter med oplukkelige låg ned i platformen. Instrumenterne befandt sig øverst i tårnet, hvor inspektørboligen nu er.
Den første astronom var den aldrende elev af Tycho Brahe Chr. Longomontanus. Først med Ole Rømer i slutningen af 1600-tallet kom der for alvor gang i observationsvirksomheden. Københavns brand ødelagde i 1728 observatoriet, og manglen på instrumenter satte astronomien meget tilbage.
Pga. de stigende problemer med lys fra byen flyttedes observatoriet i 1861 til Østervold (se Astronomisk Observatorium i København). I 1929 opførtes det nuværende folkeobservatorium.
Kommentarer (2)
skrev Sverre Olav Lundal
Hvad betyder lisenprydet?
svarede Ida Elisabeth Mørch
Tak for dit spørgsmål. Lisener er svagt fremspringende murpiller.
Vh. redaktionen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.