ødegård

ødegård, ubesat gård, hvis jord er ude af drift eller dyrkes af andre; udtrykket kan dog også bruges om en gård, der er beboet, men hvor jorden er ude af drift. Antallet af ødegårde ændrede sig tidligere i takt med udbrud af epidemiske sygdomme, især pest, ligesom politiske begivenheder, især krige, fx Kejserkrigen og Karl Gustav-krigene i 1600-t., fik antallet til at vokse kraftigt. Fænomenet må dog i lige så høj grad forklares med generelle økonomiske kriser. Undersøgelser har således vist, at der allerede inden Den Sorte Død midt i 1300-t. var et stort antal ødegårde i Danmark, og trods gentagne forsøg fra kongemagtens side på via lovgivning at imødegå, at gårdene blev forladt, omtales ødegårde i stort set alle skifter eller hovedgårdskøb. Mange ødegårde var for godsejerne lig med økonomisk nedgang, idet indtægter fra et antal gårde ikke kom i hus; på den anden side kunne det betyde en bedring i bondestandens levevilkår i form af nedsættelser af indfæstning og hoveri.

Mange landbrugsejendomme er siden 1950'erne blevet omdannet til almindelig beboelse eller fritidshuse; det samme har gjort sig gældende i vore nabolande, og mange danskere købte fra 1960'erne ødegårde i Sydsverige.