• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landmilits

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

landmilits, tidligere en under krigstilstand samlet hær, der bestod af udskrevne bønder og havde en løsere organisation end den stående hær.

I Danmark oprettede Frederik 4. i 1701 en landmilits. Dels var det billigere at udskrive soldater end at hverve dem, dels sikrede det i en krigssituation en større grad af loyalitet, da landmilitsen i modsætning til store dele af de hvervede styrker var rent dansk. Det blev pålagt godsejerne at stille med en bondekarl for hver 20 tdr. htk.

Uddannelsen bestod i to timers eksercits hver søndag samt en årlig regimentsøvelse. Tvangsudskrivningen til landmilitsen var stærkt forhadt blandt bønderne, og godsejerne blev kritiseret for at misbruge udskrivningssystemet. Det bidrog til, at Christian 6. i 1730 opløste landmilitsen. Tre år senere genindførte han den imidlertid, idet der dog nu kun skulle stilles med en mand for hver 60 tdr. htk., ligesom søndagseksercitsen og de årlige regimentsøvelser blev gjort endnu lempeligere end før. Styrken androg først ca. 15.000, fra 1733 ca. 5000 og efter en forøgelse i 1742 ca. 7500 mand.

Landmilitsen blev brugt til at supplere de hvervede hærstyrker under Store Nordiske Krig 1700-21 samt under den dansk-svenske krise 1742-43 og i den kortvarige krig med Rusland i 1762. Ordningen ophævedes 1764, men soldaterne af bondestanden blev nu udskrevet til egentlig langvarig tjeneste ved de stående regimenter, der efterhånden omformedes til en national enhedsstyrke af værnepligtige.