• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

stavnsbånd

Seneste forfatter Karen Englev

 Frihedsstøtten i København er et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse, opført 1792-97.

Frihedsstøtten i København er et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse, opført 1792-97.

stavnsbånd, binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende, indført med forordning af 4.2.1733; bindingen udvidedes i 1742 til at gælde 9-40-årige og i 1764 til 4-40-årige.

Stavnsbåndet begrundedes i hensynet til, at godsejerne, der forestod udskrivningen af de værnepligtige, kunne have tilstrækkeligt mandskab; det var imidlertid utvivlsomt lige så meget dikteret af godsejernes behov for arbejdskraft og unge til at fæste ledige gårde og huse.

1. led i ordet stavnsbånd kommer af stavn 'hjemstavn, bopæl'.

Stavnsbåndet indskærpede en udbredt praksis, som var etableret med indførelsen af en landmilits i 1701, hvorefter de værnepligtige unge af bondestanden skulle have godsejerens tilladelse til at flytte.

Stavnsbåndet falder i tråd med periodens almindelige styrkelse af godsejernes personretlige myndighed over deres fæstere. Ophævelsen af stavnsbåndet, der var undergravet ved udbredelsen af bondeselvejet fra 1760'erne, skete ved forordning 20.6.1788. Afviklingen skete dog ikke med det samme, og først ved år 1800 var det ophævet for alle.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om stavnsbånd:

danmarkshistorien.dk

Ophævelsen, som i daglig praksis fik begrænset betydning, fik allerede i samtiden, jf. Frihedsstøtten, stor symbolværdi som en sammenfatning af landboreformernes bestræbelser.



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. stavnsbånd Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik