Ås Kloster, cistercienserkloster ca. 15 km nord for Varberg i Halland, Sverige. Klostret blev stiftet 1194 som datterkloster af Sorø Kloster. Det blev ødelagt i 1535 under Grevens Fejde. I dag findes der enkelte synlige murrester ved landbrugsejendommen af samme navn, men anlæggets udformning kan ikke erkendes.