Gurre

© Rune Clausen

Gurre borgruin.

Gurre, kongeligt jagtslot i Nordsjælland 7 km vest for Helsingør, hvoraf kun en ruin står tilbage. Slottet, der lå på en lille holm i den nu udtørrede Lille Gurre Sø, bestod af et tårnlignende hus omgivet af en mur med fire fremspringende hjørnetårne. Tårnhuset, der er fra midten af 1100-t., var forbundet med det faste land ved en træbro, som udgik fra husets 2. etage. Hvor broen nåede søbredden, ligger ruinerne af slotskapellet, der var viet til Sankt Jakob. Muren med hjørnetårnene er fra 1300-t. De tre af tårnene var forsynet med "hemmeligheder" (toiletter). Det fjerde indeholdt en cisterne til opsamling af vand. På en lille holm nord for slottet er der fundet spor af bygninger, måske slottets stalde. Betydelige bygningsrester på forborgsområdet NØ for borgruinen er fra samme periode. Bygningerne, der var opført på kunstigt skabte holme i sumpen, har sandsynligvis været anvendt til beboelse, administration og magasiner.

© Henrik Schurmann

Gurre.

Arkæologiske undersøgelser af borgruinen blev udført så tidligt som i 1817 af den daværende ejer. I 1890'erne og især i 1928 foretog Nationalmuseet nogle større undersøgelser, hvorved borgens bygningshistorie er blevet blotlagt. Ved arkæologiske undersøgelser 2000-01 fremkom dele af en fornem stenlagt vej under den nuværende vej syd for borgen samt brostolper, der er dateret til 1365. Det kunne samtidig påvises, at der aldrig har eksisteret en voldgrav omkring borgen, som man hidtil har antaget.

© Rune Clausen

Gurre borgruin.

Valdemar 4. Atterdag opholdt sig ofte på Gurre, hvor han døde i 1375. Sagnet fortæller, at han holdt så meget af stedet, at han sagde, at hvis han blot måtte beholde Gurre, kunne Vorherre beholde Himmerige. Derfor må Valdemar Atterdag stadig ride sin vilde natlige jagt i skovene omkring Gurre.

I 1500-t. ophørte brugen af slottet, hvorefter det forfaldt.