Bergenhus
Bergenhus fæstning. Håkonshallen og Rosenkrantztårnet ses nede til venstre.
Bergenhus
Licens: CC BY NC SA 3.0

Bergenhus er en norsk kongeborg i Bergen. Kongsgården kaldtes Holmen, i hvert fald fra slutningen af 1000-tallet. De ældste bygninger var af træ, også kongens hal og kirken, men de blev i 1200-tallet erstattet af stenbygninger. Stedet blev befæstet med tårn og ringmur og afløste efterhånden Sverresborg nord for byen som Bergens fæstning.

Fra 1500-tallet kaldes borgen Bergenhus. Forsvarsværkerne blev moderniseret med henblik på artilleri, og indtil midten af 1600-tallet var stedet en vigtig fæstning. Håkonshallen og Rosenkrantztårnet, der blev ændret i 1500-tallet, har begge en middelalderlig kerne, men er senere stærkt ombygget, navnlig efter store skader, da et tysk ammunitionsskib eksploderede i havnen i 1944. Tårnene står nu som vidnesbyrd om arkitekten Gerhard Fischers bygningsarkæologiske undersøgelser mellem 1929 og 1976.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Fischer, Gerhard og Dorothea Fischer (1980). Norske kongeborger, b. 2: Bergenhus. isbn 82-05-11954-6.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig