Salomons Kapel, ruiner af et kapel ved Hammerknuden 2 km nordvest for Sandvig, Bornholm. Kapellet blev opført i begyndelsen af 1300-t. i forbindelse med en handelsplads for sildemarkedet ved Bornholms østkyst. Det består af et skib (13,5 m langt og 7,2 m bredt) og et våbenhus mod syd. Ved dets nordvestlige hjørne findes Salomons kilde, en i middelalderen meget søgt helligkilde.

Det er blevet en tradition, at der hver sommer holdes en friluftsgudstjeneste i kapellet, holdt af en præst fra den nærliggende kirke. Der er offentlig adgang til Salomons Kapel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig