Det Kongelige Blindeinstitut var oprindelig en privat undervisningsanstalt for blinde, der blev oprettet af det filantropiske selskab Kjæde-Ordenen i 1811 i København. Blindeinstituttet blev overtaget af staten i 1858 og flyttet til en nyopført ejendom på Østerbro tegnet af arkitekten Ferdinand Meldahl.
Det Kongelige Blindeinstitut
Tidlig historie under statens ansvar
Instituttets bygning, tegnet af F. Meldahl, stod færdig i 1858. To skulpturer ved indgangspartiet viser en pige, der læser blindeskrift, og en dreng, der spiller harpe.
Det Kongelige Biblioteks digitale samlinger.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Skolen havde fra starten plads til 25, men hurtigt voksede antallet af elever til 100. Instituttet havde i 1858-1860 kostskoleelever af begge køn. Ud over skoleundervisning modtog eleverne undervisning i håndværksfag og musik. Elever kunne blive optaget fra deres 11. år, indtil der blev tilknyttet en forskole i Kalundborg (Refnæsskolen) i 1898. Johannes Moldenhawer var instituttets første forstander mellem 1858 og 1905.
Særforsorgen under kommunernes ansvar
Instituttet ændrede i 1958 navn til Statens Institut for Blinde og Svagsynede og flyttede i 1968 til nye bygninger i Hellerup. Ansvaret for særforsorgen blev i 1980 overdraget til amtskommuner og kommuner, hvilket betød at blindeinstituttet overgik til Københavns Kommune. Instituttet ændrede navn til Instituttet for Blinde og Svagsynede, men forblev en landsdækkende institution. Instituttet rummer i dag desuden Blindehistorisk Museum, der skildrer blindesagens historie gennem 200 år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.