Det Kongelige Vajsenhus

Børn har været i centrum for statens fattigforsorg siden 1600-tallet. I forbindelse med den store nyordning af fattigvæsenet i 1708, blev der lagt planer om at oprette et vajsenhus i København. Fattigforsorgen og skolevæsenet hang nært sammen og var et ansvarsområde under staten efter Reformationen i 1537. Fattigvæsenet skulle sikre, at skolegang var tilgængelig for så mange børn som muligt, og skolegangen skulle sikre, at børnene ikke løb rundt på gaderne og tiggede. Børnene skulle have uddannelse i kristendomskundskab og oplæres i et håndværk, så de kunne vokse op som nyttige, kristne borgere. Fra 1708 havde alle børn ret og pligt til at gå i skole. Vajsenhuset skulle have været den del af fattigvæsenet, som førte omsorg for fattige forældreløse børns opdragelse og skoleundervisning. Planerne blev dog ikke gennemført i første omgang, sandsynligvis på grund af Store Nordiske Krig.

Vajsenhuset blev indrettet på Nytorv og åbnet for de første børn på Frederik 4.s fødselsdag den 11. oktober. Indtil 1795 fungerede skolen også som skolehjem for de forældreløse børn, men efter bygningen brændte i 1795 og skolen måtte omorganisere, opgav man børnehjemsfunktionen. Børnene blev derefter placeret ved plejefamilier, mens de var tilknyttet skolen. Skolen blev flyttet til Købmagergade og åbnede fuldt ud på ny i 1811. Fra 1875 har skolen ligget i Nørre Farimagsgade. De pietistiske strømninger i 1700-tallet med inspiration fra Halle i Tyskland skærpede ideerne om statens ansvar for at sikre de fattige forældreløse børns skolegang og håndværkslære. Frederik 4. arbejdede desuden på flere fronter med at styrke det danske skolevæsen. Eksempelvis oprettede han flere rytterskoler på landet i 1720'erne.

• dansk skolehistorie
• Københavns historie
• børneforsorg
• vajsenhus