Arbejdsanstalt, anbringelsessted som led i fattighjælp. Fra 1799 til 1803 gennemførtes en ny fattiglovgivning i Danmark, der gav alle, som behøvede det, ret til hjælp fra det offentlige. Fattigvæsenet kunne dog kræve, at de fattige selv bidrog med arbejde til tilvejebringelse af fattighjælpen. Fattigforsorgen blev overalt reorganiseret, og i de større købstæder oprettedes særlige arbejdsstuer og arbejdsanstalter, hvor de fattige, arbejdsduelige lemmer kunne holdes beskæftiget med klædefabrikation og andet husflidsarbejde. Fra midten af 1800-t. overtog flere landsogne idéen om arbejdsanstalter, der i folkemunde også blev kaldt fattiggårde. På landet blev en arbejdsanstalt drevet som et regulært landbrug med de fattige som arbejdskraft under ledelse af en bestyrer. Efter Socialreformen i 1933 blev arbejdsanstalterne efterhånden afviklet.