landarbejderboliger

landarbejderboliger, boliger for arbejdere ved landbruget; fra 1860'erne en ofte anvendt betegnelse i den socialpolitiske debat. Dårlige levevilkår fik mange landarbejdere til at forlade landbruget. For at imødegå dette blev der bl.a. stillet forslag om indretning af større, mere solide og sundere boliger med en havelod og rum til svinehold. Filantropiske godsejere som Edward Tesdorpf, der ejede Orupgård på Falster, gennemførte nybyggeri af landarbejderboliger. Statshusmandsloven af 1899 havde netop landbrugets arbejdere som målgruppe; først senere rettede lovgivningen sig mod etablering af smålandbrug. I 1933 foreslog den radikale politiker og leder af Statens Jordlovsudvalg, Niels Frederiksen, statsstøtte til opførelse af små beboelseshuse på landet. I 1938 vedtog Folketinget en lov om offentlig støtte til opførelse af landarbejderboliger, og året efter blev der ved en anden lov afsat 2 mio. kr. til indkøb af jord; bevillingsrammerne forhøjedes efterhånden. Loven blev set som et socialdemokratisk fingeraftryk på jordlovgivningen, og den gav Dansk Arbejdsmands Forbund (nuv. SID) indflydelse på den lokale administration. Frem til ophævelsen i 1971 opførtes ca. 8000 boliger inden for rammerne af 1938-loven med senere justeringer.