Milesten langs kongevejen til Helsingør.

.

Kongeveje var de danske kongers private veje (via regis), der blev anlagt først af kong Frederik 2. mellem 1584 og 1588 mellem de kongelige residenser fra København til Frederiksborg og Kronborg. Kongevejene eksisterede ved siden af de almindelige landeveje, der kaldtes alfarveje, kongens hærstræder og hærveje (via regia).

Siden kom kongevejen fra Ringsted Kloster og Antvorskov til Slagelse og den eneste kongevej uden for Sjælland, nemlig mellem Jelling, Kolding og Haderslev, anlagt i årene 1585-1587.

Kongevejene var anlagt efter rette linjer på krongodserne med sidegrøfter og kørebane med sand uden spor til den lette og hurtige kuskevogn-type, der forspændt tre heste side om side kunne køre hurtigere end vognene på de alfare veje. Christian 4. fortsatte vejbyggeriet på Sjælland, og den sidste kongevej blev anlagt mellem Hørsholm og Fredensborg i 1736. Den var åben for almen trafik mod betaling.

Nogle af kongevejene blev imidlertid allerede i løbet af 1670'erne frigivet til almindelig færdsel. I 1761 besluttede Frederik 5. at revidere alvejsystemet og indkaldte derefter franske vejingeniører. Det blev optakten til den store Vejforordning af 1793, der medførte en storstilet revision af de ældre landeveje og anlæggelsen af nye statslige hovedlandeveje (chausseer) med fast kørebane uden spor mellem landsdelene efter rette linjer – næsten ligesom de gamle kongeveje.

De private kongeveje var magtdemonstrationer over for en befolkning med nedslidte alfarveje. I de øvrige nordiske lande er private kongeveje ukendte; her bruges betegnelsen kongeveje kun om større alfarveje.

Braunius' prospekt af København fra 1587.

Prospekt af Georg Braune (Braunius) 1587 fra seksbindsværket Civitates orbis terrarum 'verdens byer', som udkom i seks bind mellem 1572 og 1617. Prospektet viser den kongelige indkørsel til København (på latin Hafnia) med en kuskevogn forspændt tre heste i forgrunden til højre og en almindelig transportvogn med et par passagerer på afveje i venstre side.

Braunius' prospekt af København fra 1587.
Af /Bridgeman Art Library/Ritzau/Scanpix.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig