Alfarveje var i tidligere tid i Danmark de mere befærdede offentlige veje i modsætning til de mindre befærdede veje mellem bygderne. Alfarvejene udvikledes efterhånden til landeveje mellem købstæderne og er ofte bevaret til vore dage som de ældste dele af det danske vejnetværk med oprindelse i sen vikingetid.
Faktaboks
- Etymologi
-
Første led al- stammer fra en ældre form adel-. Ordet adelvej kendes fra Jyske Lov som athæl vegh og kan jævnføres med adelby, der betyder 'moderlandsby', set i modsætning til udflytterbebyggelser, og adelbonde, der står i modsætning til en selvejerbonde.
- Også kendt som
-
alveje, adelveje; via publica
Alfarveje med tilhørende torve i byerne blev interessante for landets forsvar og kaldtes også hærveje (via regia), der betragtedes som kongens regale, hvorfor det var kongens forpligtelse af beskytte de vejfarende og etablere gæsteri (krohold) udenfor byerne. Det blev i løbet af 1400-tallet frem til omkring 1800 helt og holdent den lokale befolknings opgave at udlægge og vedligeholde de mindre veje.
Ordet alfarvej bruges også i overført betydning; således skriver bl.a. samledigteren Thomas Kingo om "Syndens brede alfarvej".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.