• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den lange fred (1700-1800)

Danmarkshistorien Bind 9.jpg

I 1720 begyndte en 80-årig fredsperiode, den hidtil længste i Danmarks historie. Landbruget var i krise, men snart indtrådte en økonomisk højkonjunktur, der sammen med en kraftig befolkningstilvækst sprængte den gamle samfundsorden: De store reformer i landbruget gjorde over halvdelen af landets fæstebønder til selvejere, og det gamle landsbyfællesskab afløstes af en ny tids selvhjulpne og selvtilstrækkelige gårdmænd. 1700-tallet står også som den blomstrende handelsperiode for søfartsnationen Danmark, der nok vidste at drage fordel af sin neutralitet. Til slut, i 1801, måtte prisen herfor dog betales med slaget på Københavns Rhed.

Hovedteksten til bind 9 af Danmarkshistorien er skrevet af professor, dr.phil. Ole Feldbæk. Den klare og righoldige fremstilling nyder godt af hans dybe fortrolighed med stat, samfund og hverdagsliv i 1700-tallets Danmark. Idémæssigt bæres tidsalderen af den europæiske oplysningstid og den tidlige romantik, af nye dristige tanker om folkets egen suverænitet, menneskerettigheder og borgerlige friheder. I århundredets slutning sætter spirende følelser for fædrelandet deres præg stadig flere steder i samfundet. Almindelige mennesker i Danmark begyndte for første gang at opfatte sig selv som danskere og ikke kun som den danske kongens undersåtter.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den lange fred (1700-1800) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...