• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det folkelige gennembrud (1850-1900)

Danmarkshistorien Bind 11.jpg

Store omvæltninger og stærke indre brydninger prægede Danmark i 1800-tallets anden halvdel. Grundloven og Treårskrigen gav stærk medvind til en gryende politisk og national vækkelse i befolkningen - politisk, økonomisk og åndeligt. Navnlig i landbefolkningen skete der markante opbrud. Dertil kom, at krigsnederlaget i 1864 og det rystende tab af Sønderjylland udløste øget fælles samfundsenergi og engagement. Sparekasser, frimenigheder og højskoler voksede frem og udgjorde en magtfuld position med støtte i det store venstreparti i Rigsdagen og i den slagkraftige andelsbevægelse.

Afgørende blev den store folkeflytning fra landet til byerne, hvor det moderne industrisamfund for alvor tog form. I bind 11 af Danmarkshistorien trækker dr.phil. Kristian Hvidt de store linjer op på baggrund af påvirkninger ude fra Europa. Samtidig med denne dybe forandringsproces i samfundet stod den politiske kamp mellem højreregeringens godsejervælde og de fremstormende venstrebønder. Den næste store folkelige bevægelse, arbejdernes, var allerede på vej til at gøre sig gældende.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Det folkelige gennembrud (1850-1900) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Danmarkshistorien