Fåborg var i årtierne før 1. verdenskrig en af landets mange mindre, men driftige provinsbyer. Den havde et alsidigt erhvervsliv med en udstrakt handel og mange industrivirksomheder, og den havde en matador, fabrikant Mads Rasmussen. På en rejse til USA havde han lært teknikken for konservesfabrikation og set dens fremtid. Efter sin hjemkomst opbyggede han i 1890'erne gradvis et lille imperium af konservesfabrikker på Fyn med centrum i Dansk Vin- og Konservesfabrik i Fåborg. Han blev pioner inden for konservering af grønsager fra den gode fynske jord og iværksatte en givtig produktion af danske frugtvine, der i modsætning til de udenlandske vine var ubeskattede. Han sørgede selv for afsætningen ved at rejse rundt til købmændene og præsentere sine varer, og han udnyttede i sin reklame flittigt de mange medaljer og udmærkelser, hans produkter opnåede på tidens talrige industriudstillinger. Mads Rasmussen blev en holden mand.
I 1905-06 fik ejerne af den skrantende københavnske konservesfabrik Beauvais øje på hans talenter og kapital, og Beauvais sluttedes sammen med den store Fåborg-fabrik med Mads Rasmussen som direktør og ejer af aktiemajoriteten. Han tog sig også tid til politisk arbejde. 1900-09 var han medlem af Fåborg byråd for Venstre, og i København satte han sine kræfter ind for at skabe et solidere fodfæste for sit parti, blandt andet som formand for „venstreklubben” indtil 1911. Sine mange penge investerede Mads Rasmussen i teglværker, bryggerier, margarinefabrikker rundt om i landet og – i malerier.
Han knyttede nære forbindelser til de fynske malere, købte deres billeder og indbød dem til selskaber i København. I 1910 undfangede han ideen om et museum i Fåborg for den fynske kunst. Han dannede en komité med blandt andre Jens Birkholm, Peter Hansen og Fritz Syberg. I løbet af få måneder havde de købt omkring 200 malerier og nogle skulpturer af Kai Nielsen. Sankthansdag 1910 kunne samlingen indvies i Mads Rasmussens sommerbolig i Konservesgården i Fåborg.
Her blev rammerne imidlertid hurtigt sprængt, og i løbet af 1912 blev et selvstændigt museum planlagt. Der var ikke langt fra tanke til handling hos Mads Rasmussen. Ved nedlæggelsen af grundstenen året efter skænkede han Fåborg Kai Nielsens skulptur Ymerbrønden til opstilling på byens torv. Som arkitekt til museet blev valgt en af periodens markanteste profiler Carl Petersen, der gjorde Faaborg Museum til en af de fineste bygninger fra den nyklassicistiske periode 1910 til 1930. Han tog sig af alle detaljer, blandt andet de smukke mosaikker i gulvene og, sammen med Kaare Klint, møblerne. Resultatet blev en lille perle af et museum, hvor bygning og indhold harmonerer på en enestående måde. Mads Rasmussen fik også sit. Det første, der møder den besøgende bag den beskedent monumentale indgang, er en imposant skulptur af mæcenen, udført af Kai Nielsen til bygningens indvielse i 1915.
Faaborg Museum, de fynske maleres fortsatte yndest hos mange danskere og forfattergenerationens uopslidelige store og små værker vidner om en enestående forening af folkelighed og kvalitet. Der har været bedre kunstnere både før og efter, men kun få har rummet begge disse egenskaber og haft en tilsvarende gennemslagskraft i samtiden og eftertiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.