Christian 2. malet af mester Mikkel, dvs. den estisk fødte maler Michel Sittow. Han var uddannet i Brügge i Flandern og blev hofmaler hos Isabella af Kastilien og hos ærkehertug Philip den Smukke, far til Elisabeth, Christian 2.s dronning. I 1514 kom Sittow til Danmark for at male kongens portræt. Meget taler for, at han lavede to eksemplarer, ét som blev sendt til Nederlandene, så den unge prinsesse kunne se sin tilkommende mand, og ét som kongen selv beholdt. Dette portræt er dateret 1515, men årstallet er føjet til oven på et afsluttende lag fernis.

.

I februar 1513 var kong Hans så uheldig at falde med sin hest, da han under en rejse skulle over den stærkt opsvulmede Skjern Å. Han døde et par uger efter af følgerne. Den utilfredshed med ham, der på det tidspunkt var i hvert fald blandt adelen, afløstes på længere sigt af et mere positivt eftermæle, så man til sidst talte om hans tid som de gode gamle dage. Det skyldtes, at problemerne i samfundet blev værre, men også at hans søn og efterfølger, Christian 2., førte hans politik videre med endnu større hensynsløshed.

Kong Hans havde tidligt sørget for, at Christian fik påvirkninger, som kongen fandt nyttige. Han havde nære forbindelser til københavnske storborgerkredse, og knap seks år gammel kom Christian en tid i huset hos købmanden Hans Bogbinder, der senere blev rådmand og borgmester i København. Kong Hans tog ofte bad i den badstue, der var i Hans Bogbinders gård i Højbrostræde. Den lille prins fik i dette købmandshjem en legekammerat, som vi senere skal høre mere om: husets eneste søn, senere Københavns berømte borgmester under Grevens Fejde, Ambrosius Bogbinder.

Allerede som seks-årig blev prinsen hyldet som tronfølger i Danmark, senere også i Norge og Sverige. Sin første selvstændige politiske indsats øvede han i Norge. Da modstanden varede ved efter 1502, sendtes han igen dertil i 1506, denne gang som vicekonge. Han gik hårdt frem mod modstanderne, og det lykkedes ham at kue enhver selvstændig norsk rigsrådspolitik og opstande mod skatteudskrivninger fra bøndernes side. Det var i fuld overensstemmelse med kong Hans' ønske om en kongedomineret unionspolitik.

Også en anden af faderens hovedtanker, kampen mod hanseaterne, gennemførte Christian i Norge. Han begunstigede nederlænderne på hanseaternes bekostning, ophævede nogle af de hanseatiske privilegier og udvidede nederlændernes. Det fik ikke mindst betydning i Bergen, hvor tyskerne dominerede. De norske købmænd var godt tilfredse med denne politik, der gav dem rollen som de effektive nederlænderes partnere.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Christian.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig