I Gyldendals Danmarks Histone, udg. Aksel E. Christensen o.a. behandles perioden 1250-1400 af Helge Paludan i første og Kai Hørby i andet bind (1978 og 1980). Her findes den fyldigste oversigt over problemer, kilder og litteratur beregnet for universitetsstuderende eller andre, der har brug for et grundlag for selvstudium. I andet bind af værket Dansk Socialhistorie (1980) er tiden fra 1100-1500 behandlet i diskuterende form, ligeledes med fyldige litteraturhenvisninger, af Kai Hørby. Middelalderens Danmark, red. Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev 1999 er et samleværk med artikler af en lang række forfattere om forskellige emner, men med en samlet, omfattende, emneopdelt og ny litteraturfortegnelse. Konger og krige 700-1648, Dansk Udenrigspolitiks Historie 7, red. Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen (2001), er det nyeste om forholdet til udlandet.

Mørkets og ufredens tidsalder i vor middelalderhistorie har altid fængslet forskerne, og der findes lødige, højst læseværdige og delvist kontroversielle fremstillinger af denne periode i Danmarks Riges Historie (andet bind, 1899-1905, skrevet af Kr. Erslev) og i Erik Arup: Danmarks Historie (1925-32). Hertil kommer et arbejde om middelalderens danske stat og samfund, udgivet i forlængelse af den debat Arups danmarkshistorie vakte, nemlig Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati (1945, 2. udg. 1968).

Nyttige opslagsværker er Kulturhistorisk leksikon for Nordisk Middelalder 1-22 (1956-78) og Poul Johannes Jørgensen: Dansk Retshistorie (1940). Tillige Den danske Kirkes Historie, red. Hal Koch og P.G. Lindhard (1-8, 1950-66).

De historiske fagtidsskrifter orienterer løbende om litteratur, i form af anmeldelser eller forskningsoversigter. De vigtigste er: Historisk Tidsskrift, Historie, Fortid og Nutid, Scandia og Personalhistorisk tidsskrift, men de har alle hele det historiske forløb som deres arbejdsfelt. Kirkehistoriske samlinger rummer mange enkelte bidrag til middelalderens historie, men bringer kun sjældent anmeldelser.

Arkæologisk-kulturhistorisk stof fra middelalderen har ofte fundet optagelse i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, Nationalmuseets Arbejdsmark, Skalk, Kuml og Hikuin samt i de mange lokalhistoriske årsskrifter. Disse tidsskrifter har en højere udviklet tradition for formidling til en bredere kreds end de historiske tidsskrifter.

Inventarværket Danmarks Kirker, der udgives amt for amt siden 1933, og som nu dækker hele Danmark øst for Storebælt og en stor del af Jylland, rummer en rigdom af oplysninger om vor kirkelige middelalderkunst både på museerne og ude i kirkerne.

Ellen Jørgensen har udgivet to samlinger af kildeskrifter i oversættelse til denne periodes historie, Erik Klipping og hans Sønner. Rigets Opløsning (1927) og Valdemar Atterdag (1911). Hertil føjer sig Sjællandske Krønike (1981), Rydårbogen (1989) og Jyske Krønike (1995), alle tre oversat og kommenteret af Rikke Agnete Olsen. Ribeårbogen og Lundeårbogen kunne fortjene samme skæbne, men Øm Klosters krønike er oversat af Jørgen Olrik, Jacob Isager og H.N. Garner (1997), og akterne fra de store ærkebispestridigheder, Acta Processus Litium, red. Alfred Krarup og William Norvin (1932) er nu oversat under titlen Hellere fanden selv end Erik på tronen, red. Benedicte Fonnesbech-Wullf, Bo Fritzbøger, Kurt Villads Jensen, Michael Kræmmer og Martin Palsgaard (1999). Erik Plovpennings jærtegn er optaget som tillæg i Hans Olrik: Danske Helgeners Levned (1893-94). Andre bøger om helgener er Niels-Knud Liebgott: Hellige mænd og kvinder (1982) og Tue Gad: Helgener. Legender fortalt i Norden (1971) og pilgrimsvejledningen til Santiago di Compostela findes på dansk i Tue og Bodil Gad: Rejsen til Jakobsland 1975).

Retsdokumenterne, de såkaldte diplomer, er under udgivelse i Diplomatarium Danicum siden 1938 med den sideløbende danske oversættelse Danmarks Riges breve og dækker nu tiden indtil 1400. Den danske Rigslovgivning indtil 1400, er udgivet på originalsproget af. Erik Kroman (1971). Landskabs-lovgivningen findes i Johs. Brøndum-Nielsen og Poul Johs. Jørgensen: Danmarks gamle landskabslove med Kirkelovene (1-8, 1932-61) og i dansk oversættelse af Erik Kroman og Stig Iuul: Danmarks gamle Love på Nutidsdansk (1-3, 1945-48). Købstadlovgivningen er udgivet på originalsproget af Erik Kroman i Danmarks gamle Købstadlovgivning (1-5, 1951-61). Kong Valdemars Jordebog, udg. af Svend Aakjær (1-3, 1926-45) har kommentarer, oversættelser og facsimilegengivelser, men rummer kun de dele af håndskriftet, der kan belyse rigets middelalderlige inddeling og forvaltning.

Citater i teksten i denne bog hviler på kildernes originaltekst, men under hensyntagen til de oversættelser, der foreligger. Afvigelser fra disse kan forekomme, uden at der skal lægges andet i dem, end at forfatteren har villet understrege et andet muligt betydningsindhold eller et andet stilpræg, end oversætteren har valgt.

Kr. Erslevs, Erik Arups, Aksel E. Christensens og Niels Skyum-Nielsens forfatterskaber har i det væsentlige lagt grundlinierne i den moderne opfattelse af perioden 1250-1400 i dansk historie. Kai Horby har også leveret vægtige bidrag i f. eks. Dansk Socialhistorie og Dansk Biografisk Leksikon. Erslevs Historiske Afhandlinger er udgivet i to bind af Den danske historiske Forening 1937. Arups Udvalgte afhandlinger og anmeldelser er udgivet i to bind 1977 af Aksel E. Christensen. Af Aksel E. Christensen foreligger en afhandlingssamling med titlen: Danmark, Norden og Østersøen (Den danske historiske Forening 1976), der også indeholder en bibliografi. Aksel E. Christensens Ret og magt i danske Middelalder (1978) er en vurdering af samfundsforholdene ud fra gildeinstitutionens udvikling, Niels Skyum-Nielsens hovedværk er Kirkekampen i Danmark 1241-1290. Jakob Erlandsen, samtid og eftertid (1963). En efterladt fortsættelse af Skyum-Nielsens Kvinde og Slave (1971) er Fruer og Vildmænd, 1: Dansk Middelalderhistorie 1250-1340 og Fruer og vildmænd 2: Dansk Middelalderhistorie 1340-1400, udg. af Inger Dübeck o.a. (1994 og 1997).

Der findes to biografier af Valdemar Atterdag, C.E.F. Reinhardt: Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning (1880) og Dietrich Schäfer: Die Hansestädte und König Waldemar von Dänemark (1879). Hans datters liv og virke er beskrevet af Kr. Erslev i: Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse (1882), Michael Linton i to værker: Drottning Margareta, fullmäktig fru och rätt husbonde (1971) og: Margrete den 1. Nordens Dronning (1997). Vivian Etting: Margrete den Første (1986/97) er mere populær og gennemillustreret. Sven Tägil: Valdemar Atterdag och Europa (1962), Ingvor M. Andersson: Erik Menved och Venden (1954), Hugo Yrwing: Kungamordet i Finderup (1954), Allan Mohlin: Kristoffer II av Danmark (1960) og Kai Hørby: Status Regni Dacie. Studier i Christofferlinjens ægteskabs-og alliancepolitik 1252-1319 (1977) er vigtige bidrag til periodens politiske historie.

Niels Knud Andersen: Ærkebiskop Jens Grand. En kirkerets-historisk Undersøgelse (1-2, 1943-44) og Niels Skyum-Nielsen: Ærkekonge og ærkebiskop (Scandia 23, 1955-57) er væsentlige bidrag til periodens kirkehistorie. Retshistorien er behandlet i flere værker af Ole Fenger: Fejde og Mandebod. Studier over slægsansvaret i germansk og gammeldansk ret (1971), Gammeldansk ret. Dansk rets historie i oldtid og middelalder (1983) og Notarius publicus. Notaren i latinsk middelalder (2000) et al. I anledning af Jyske Lovs 750-års jubilæum udkom samleværket Jydske Lov, (1991), red. Ole Fenger og Chr. R. Jansen. Helt ny er Henrik Lerdam: Kongen og Tinget. Det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448 (2001).

Samfundet og samfundsgruppernes udvikling behandles i Erik Ulsig: Danske adelsgodser i Middelalderen (1968), Esben Albrechtsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404 (1977) og Helge Paludan: Familia og Familie (1995). Dagligliv i Danmarks Middelalder (1999), red. Else Roesdahl, giver i en række forskellige artikler brikker af arkæologiens billede af befolkningens vilkar og levevis i middelalderen. Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk Fløjmiddelalder (1985) giver et kvindehistorisk syn på fortiden.

Der findes ingen dansk klosterhistorie siden J.B. Daugaards: Om de danske Klostre i Middelalderen (1830), men en række stiftelser har i moderne tid fået deres egen historie. Således Næstved Sankt Peders Kloster (Skovkloster) af H.J. Helms (1940), Sorø. Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, hvor klosteret og dets gods er behandlet i første bind (1923) af Poul Nørlund. Bogen om Esrum Kloster (1997), red. Søren Frandsen, Jens Anker Jørgensen og Chr. Gorm Tortzen. Værdifuld er også Johs. Lindbæk: De danske Franciskanerklostres historie (1914). Hovedværker om dominikanernes nordiske historie er Jarl Gallen: La province de Dacie le l'Ordre des Frères-Prêcheurs (1946). Birgitta, hendes værk og hendes klostre i Norden (1991), red. Tore Nyberg, giver et bredere billede af det religiøse liv. Det finder man også i Fromhed og Verdslighed i Middelalder og Renaissance (1985, Festskrift til Thelma Jexlev), red. Ebba Waaben, Kirsten Bendixen, Grethe Jacobsen, Kirsten Jexlev og Marianne Johansen. Anne Riising: Danmarks middelalderlige prædiken (1969) afliver fordomme om middelalderens kirke.

Købstadstyrelsen var behandlet af M. Mackeprang: Dansk Købstadstyrelse fra Valdemar Sejr til Kristian IV (1900), men vore middelalderbyers alder og ældste udvikling var længe meget lidt oplyst. Som resultat af et forskningsrådsprojekt, der behandlede ti udvalgte danske købstæder, er der i de senere år arbejdet meget med vore byer. Det har udmøntet sig i en række skrifter til dels i Projekt Middelalderbyens régi: Ribe (1985) ved Ingrid Nielsen, Køge (1986) ved Marianne Johansen, Næstved (1987) ved Aage Andersen, Viborg (1987) ved Hans Krongaard Kristensen, Odense (1988) ved Anemette S. Christensen, Svendborg (1992) ved Helle Reinholdt. Materialet om Aalborg er publiceret af Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen og Jan Kock i Aalborg Bys historie bind 1 (1992). Aksel E. Christensens oversigt over Københavns historie i middelalderen i København fra Boplads til Storby (1943) har interesse også for rigets byvæsen i almindelighed sammen med Aksel E. Christensen: Danmarks Befolkning og Bebyggelse i Middelalderen (andet bind i værket Nordisk Kultur, 1938).

Landbruget og bønderne er behandlet af Erland Porsmose i Det danske landbrugs historie, Middelalder o. 1000-1536 (bd. 1, 1988) red. Claus Bjørn. Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800 (1978) kaster også lys over de foregående århundreder.

Samleværkerne Danmark i Senmiddelalderen (1994), red. Per Ingesman og Jens William Jensen, Danmark og Europa i Senmiddelalderen (2000), red. Per Ingesman og Bjørn Poulsen samt Riget, Magten og Æren, Den danske Adel 1350-1660 (2001), red. Per Ingesman og Jens William Jensen giver sammen med Festskrift til Troels Dahlerup (1985), red. Aage Andersen, Per Ingesman og Erik Ulsig og Festskrift til Erik Ulsig: Kongemagt og Samfund i Middelalderen et overblik over forskningens udvikling gennem de seneste årtier

Trap: Danmark (5. udg. 1953-72 ff.) bringer sognevis fyldige oplysninger om middelalderens bebyggelse og bevarede monumenter. Værdifulde supplementer hertil er Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark (1986/96) samt Voldsteder i Danmark. En vejviser. Fyn (1992), red. Rikke Agnete Olsen, Sjælland (1998), red. Connie Jantzen og Rikke Agnete Olsen, Jylland 1 (1999), red. Connie Jantzen og Rikke Agnete Olsen, Jylland 2 (1999), red. Connie Jantzen, Lennart S. Madsen og Rikke Agnete Olsen, alle med fyldige også lokale litteraturhenvisninger. Den middelalderlige billedverden er tilgængelig gennem vore kirkers mange kalkmalerier. Dem finder man frem til ved hjælp af f. eks. Niels M. Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier (mange udgaver, senest 1997). Danske Kalkmalerier (1-7), red. Ulla Haastrup, eller internettet: www.kalkmalerier.dk

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Litteraturvejledning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig