Omkring år 800 havde frankerne efter godt og vel 20 års hårde kampe omsider overvundet sakserne. Herved var danerne og frankerne blevet umiddelbare naboer, og i den første halvdel af 800-tallet var der hyppige kontakter mellem det frankiske og det danske hof. Frankiske kilder fra tiden mellem 782 og 873 nævner adskillige danske konger og giver en del oplysninger om den danske kongemagts beskaffenhed. Det fremgår heraf at der til tider var bitter kappestrid mellem kongsemnerne – den danske kongeværdighed var øjensynlig værd at kæmpe for og ikke blot en tom titel. Indehaveren fik magt ikke blot i krigstid og kunne nyde udbyttet fra kongelige ejendomme. Det er også sandsynligt at han kunne gøre krav på tjenesteydelser fra sit folk, og at der tilkom ham afgifter i korn, kvæg eller andre naturalier. Andre steder i samtidens Europa modtog kongerne afgifter i form af fødevarer og andre produkter; de kunne også kræve gæsteri af deres undersåtter. Der er ingen grund til at tro at de danske konger forventede mindre.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Det danske rige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig