Del af Offas Dyke i nærheden af Lianfair Waterdine vest for Ludlow, en af de bedst bevarede strækninger af denne imponerende vold der blev bygget af englænderne som værn mod waliserne. Der eksisterer stadig over 120 km af denne fæstningsvold. Efter en tradition, som der ikke er grund til at tvivle på, var det den engelske kong Offa (død 796) der lod volden bygge. Det er højst troligt dette tidligere bygningsværk der hentydes til i det oldengelske digt Widsith, hvor Offas forfader tillægges æren for opførelsen af en vold langs Ejderen der ligner Offas vold.

.

En del af de mønter som i 800-tallet fremstilledes i Hedeby havde billeder af skibe. Her et eksemplar med et rigtigt vikingeskib med skjolde langs rælingen. Det skal formodentlig være et krigsskib. De fleste af de øvrige skibsbilleder har rette forstavne som har stor lighed med senere afbildninger af den frisiske kogge, og der er ingen skjolde. Muligvis afbilder de handelsfartøjer fra det vestlige Europa, som besøgte Hedeby. Størrelse 2:1.

.

En del af de mønter som i 800-tallet fremstilledes i Hedeby havde billeder af skibe. De fleste skibsbilleder har rette forstavne som har stor lighed med senere afbildninger af den frisiske kogge, og der er ingen skjolde. Muligvis afbilder de handelsfartøjer fra det vestlige Europa, som besøgte Hedeby. Størrelse 2:1.

.

I 800-tallet lå kongerigets tyngdepunkt i Jylland med Ejderen som grænse mod syd, men Godfred havde overherredømme over et langt større område. Han havde magten over Vestfold vest for Oslo Fjord, og han inddrev skatter både fra friserne og fra abodritterne, en slavisk stamme der boede i det østlige Holsten og det vestlige Mecklenburg. Den omstændighed at en mand der hed Osfred af Skåne var en af de danske repræsentanter ved den dansk-frankiske fredsslutning i 811 og derfor må formodes at have været en indflydelsesrig mand ved hoffet, beviser ikke at Skåne stod under dansk overherredømme – engelske og frankiske konger havde også udlændinge i deres tjeneste – men det forekommer sandsynligt at Skåne indgik i Godfreds rige.

Man kan dårligt forestille sig at Godfred har regeret direkte over hele dette store område. Han var snarere en hersker hvis overherredømme anerkendtes af dem som havde magten over de enkelte dele af det vidtstrakte territorium. Sådanne lokale herskere findes ofte nævnt i senere runeindskrifter, f.eks. de goder som omtales på Fyn, eller Sibbi den Kloge som „rådede over land i Danmark” for hvem Karlevistenen på Øland er rejst. Et sådant overherredømme måtte opretholdes ved magtudøvelse eller ved truslen herom, og efter herskerens død var der risiko for oprør. I 813 nægtede fyrsterne og folket i Vestfold at underkaste sig de nye konger som måtte kæmpe for at få deres autoritet anerkendt. De samtidige angelsaksiske og frankiske herskere modtog fra deres underkonger en fast årlig skat, som ikke nødvendigvis var af særlig stor økonomisk, men altid af stor symbolsk betydning, og underkongerne havde pligt til at støtte dem med kampstyrker. Det samme har sikkert været tilfældet i Skandinavien. Ifølge Ágrip af Norges kongesaga fra 1100-tallet var den tribut som jarlerne af Lade betalte til de danske konger 20 falke om året. En overherre kunne så gengælde de mindre herskere med gaver, og sammen havde de udbyttet af heldige krigstogter. F.eks. har den tribut som abodritterne blev tvunget til at betale sikkert ikke blot gjort Godfred selv rigere, men også beriget hans tilhængere.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Godfreds rige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig