Byens grundlæggelse

Hedeby ligger ved bredden af Haddeby Nor, en vig i den sydvestlige ende af Slien, over for den senere Slesvig by på nordsiden af fjorden. Da kong Godfred grundlagde byen var der allerede en bebyggelse ved noret nogle få hundrede meter mod syd. Den er delvis udgravet, og der er fundet spor af 33 grubehuse samt et større rektangulært hus. Nogle af grubehusene var værksteder, mens andre, som havde ildsteder, blev brugt til boliger. Denne bebyggelse stammer fra midten af 700-tallet og er således samtidig med Ribe, og den synes at have været et lokalt samlingssted for håndværkere og handlende.

Byen lå syd for Danevirkes forsvarsværker, men havde alligevel en god handelsbeliggenhed da den stod i forbindelse med Østersøen gennem Slien og lå tæt ved Hærvejen som førte op i Jylland og ned til Saksen. I 800-tallet, efter grundlæggelsen af Godfreds by, blev denne boplads forladt, og dens område blev senere begravelsesplads.

Hedebys tilblivelse er usædvanlig godt dokumenteret med klar overensstemmelse mellem de historiske og de arkæologiske kilder. Ifølge De frankiske Rigsannaler kom Godfred hjem med sit bytte efter at han i 808 havde ført en heldig krig mod abodritterne. Årbogen fortsætter: „Men før Godfred vendte tilbage ødelagde han den ved havet anlagte handelsplads som i danernes sprog hedder Reric, og som havde indbragt hans rige store fordele ved inddrivelse af skatter. Idet han også tog de derværende købmænd med sig lod han flåden lette anker og kom med hele hæren til havnebyen Sliesthorp. Her opholdt han sig nogle dage, og bestemte at han ville befæste sit riges grænse mod Saksen med en vold, således at der fra den østlige havbugt, som danerne kalder Ostarsalt, til Vesterhavet og langs Ejderens hele nordbred skulle strække sig en forsvarsvold, kun afbrudt af en port gennem hvilken kærrer og ryttere kunne komme ud og atter vende hjem. Efter at han nu havde fordelt arbejdet mellem sine høvdinge vendte han hjem.”

Krønikeskriveren fortæller ikke direkte at en ny handelsplads blev skabt i eller nær ved Sliesthorp til købmændene fra Reric. Men det var ganske givet Godfreds hensigt. Den bedste beliggenhed med gode forbindelsesveje var ved bredden af Haddeby Nor i nærheden af den gamle lokalhandelsplads; men det var syd for den forsvarsvold man havde bygget 60 år før, og derfor var stedet ubeskyttet.

Godfred så fordelene ved at placere sin markedsplads her, og erkendte at stedet måtte beskyttes mod angreb sydfra. Derfor lod han en ny vold bygge. Den hedder Kovirke, og en del af den eksisterer endnu. Først da den var fuldført begyndte arbejdet på købmændenes faste boliger. Dateret tømmer fra Hedeby viser at det først skete efter Godfreds død. Enkelte træstumper er tidsfæstet til de sidste år af 700-tallet, men den kontinuerlige række af dateret bygningstømmer begynder først 811. Hvor købmændene boede i de første tre år efter overflytningen i 808 har udgravningerne endnu ikke fortalt.

Fra første færd havde bebyggelsen en regelmæssig anlægsplan. Gader blev lagt parallelt med hinanden og vinkelret på det vandløb som løb gennem byen og som siden reguleredes. Moler med samme linieføring som gaderne strakte sig fra bredden ud i havnen, og efterhånden som ophobningen af affald formindskede vandets dybde nærmest ved kysten blev de forlænget til mere end 40 m. Byen var opdelt i indhegnede jordlodder, hver med et hus der var trukket lidt tilbage på grunden. Husene var små – et der målte 5 m x 12 m var større end de fleste – og lodderne var ikke meget større. Det ser ud til at de fleste har haft deres egen brønd og desuden affaldskule og latrin.

Der var ikke megen plads til have, selv om et par buske nok kan have stået omkring husene. Man har fundet meget uforarbejdet hyldetræ; det tyder på at der har været rigeligt med hyldebær. Hedebyboerne levede under sammentrængte, fugtige og usunde forhold der var meget anderledes end vilkårene i samtidens landsbyer der prægedes af åben bebyggelse og mange store beboelsesrum. Forholdene forbedredes ikke af det meget store antal dyr der blev holdt i byen. Udgravningen af byområdet har bragt knogler fra mindst 200.000 husdyr frem, hvoraf knap halvdelen var svin som spillede en stor rolle i indbyggernes kost. Der har sikkert været mange flere dyr, for i den lille del af havnen der er udgravet, er der yderligere fundet store mængder knogler som endnu ikke er blevet systematisk undersøgt.