Bortset fra den vej der går op langs Jyllands ryg fra Hedeby til Viborg og videre nordpå, som man kalder Hærvejen, er det næsten umuligt at fastslå forløbet af de danske veje i vikingetiden. Læs mere ...
Gamle veje kan sjældent tidsfæstes sikkert uden omfattende udgravninger; og når det lykkes er det i regelen umuligt at sige hvorvidt der er tale om lokalveje eller veje af mere almen betydning. Læs mere ...
Med opdagelsen af flere broers beliggenhed er man nået langt i forsøget på at skabe faste topografiske og kronologiske rammer for studiet af det danske vejnet i vikingetiden; men rekonstruktionen af længere vejstrækninger kræver indsigt i hvordan landskabet har ændret sig. Læs mere ...
Almindelige vejfarende færdedes til fods, mens rige og indflydelsesrige personer red. Ærkebiskop Rimbert solgte engang sin hest for at løskøbe en træl. Læs mere ...
Mod slutningen af 900-tallet blev der gjort en stor indsats for at forbedre færdselsforholdene i Danmark ved bygningen af træbroer og brolagte veje som gjorde det muligt at komme tørskoet over vadesteder og moser. Læs mere ...
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki