Selv om vi ikke kan få meget at vide om vikingetidens danske samfund via de danske kolonier i England og Normandiet er der dog enkelte holdepunkter i engelsk og fransk kildemateriale. For eksempel får vi her at vide at danerne ikke kun blev styret af konger, men også af jarler. Den engelske krønikeskriver understreger forskellen, dog uden at forklare den, i sin beretning om slaget ved Ashdown i 871. Den danske hær var delt i to afdelinger; den ene førtes af to konger, og den anden af et antal jarler hvoraf fem mistede livet. Andetsteds siges det at nogle højtstående daner kaldtes hold. Det kan have været kongelige embedsmænd. I 1000-tallets England havde en hold ret til den samme mandebod – og havde derfor samme rang -som kongens øverstbefalende, en embedsmand som stod lige under en ealdorman eller jarl. Endnu en stump føjes til vor viden om rangordningen hos danerne med kildernes omtale af en våbenstilstand i 876 som blev bekræftet ved udveksling af gidsler, hvoraf de danske beskrives som „de fornemste mænd efter kongen”.

Lejlighedsvis forekommer der hentydninger til danske skikke, såsom edsaflæggelse på en hellig ring og en enkelt gang holmgang. I 863 anklagede to vikinger den danske anfører Weland for svigagtighed og sagde at hans dåb året før havde været overlagt falskneri. Da Weland tilbageviste denne beskyldning „udfordrede en af vikingerne ham til tvekamp som det er deres folks skik” og dræbte ham i kampen.

Sådanne glimt er meget velkomne, men de danner ikke et tilstrækkeligt grundlag for en beretning om det danske samfund i vikingetiden. Her må vi holde os til kildematerialet fra Danmark, hvoraf det mest værdifulde er runeindskrifterne og de materielle levn som arkæologerne har afdækket. Vi må også rette opmærksomheden mod det danske samfund i 1100-tallet, hvorfra der er flere og mere forskelligartede kilder. Man skal ikke regne med at samfundet da var ganske som i vikingetiden, for der var utvivlsomt sket forandringer i den mellemliggende periode, men ved enhver tolkning af forholdene i 900- og 1000-tallet kan man med fordel se på hvordan Danmark tog sig ud i det følgende århundrede.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Det danske samfund- Herskere og godsejere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig