• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roskilde og Lund

Oprindelig forfatter Sawyer

De næste danske byer der groede frem var Roskilde og Lund. De grundlagdes formodentlig begge af Sven Tveskæg, men først fra hans søn Knud den Stores regeringstid har vi sikre tegn på at de trivedes. I løbet af 1000-tallet voksede de i omfang og kom til at udvise et stadig mere broget erhvervsmønster. Omkring år 1100 var de uden tvivl de to største byer i Danmark. Roskildes beliggenhed gjorde byen velegnet som kirkeligt og handelsmæssigt centrum. Den lå omtrent midt på Sjælland og havde god adgang til havet gennem fjorden, i hvert fald for skippere der var fortrolige med fjordens smalle sejlrender. For fremmede frembød sejlads på fjorden mange vanskeligheder der blev endnu større ved etableringen af undersøiske barrierer til forsvar for byen, som f.eks. de sænkede skibe i Peberrenden ved Skuldelev. Det er muligt at kongsgården i Roskilde længe før 1000-tallet havde været hovedsæde for Sjællands magthavere, men mere sandsynligt at det var flyttet dertil fra Lejre. Øst for denne gård opførtes Den hellige Treenigheds Kirke, vistnok af Sven Tveskæg der i hvert fald valgte den som gravsted for sin slægt. Den blev erstattet af en stenkirke omkring 1030, og inden for de næste fem år kom der endnu en kirke af sten, St. Clemens, der lå nord for vikingebyen helt nede ved fjorden. Ved slutningen af århundredet var der yderligere mindst to sognekirker i Roskilde, St. Ib, også ved fjorden, og Vor Frue i byens sydlige udkant. Efterhånden opførtes der endnu mindst ti sognekirker i Roskilde, og en del af disse er muligvis grundlagt før år 1100. Beliggenheden af de fire tidligst kendte kirker tyder på at Roskilde allerede ved år 1100 var en stor by. Dette understøttes af mange fund fra 1000-tallet, især af mønter der er fundet rundt omkring i vikingetidsbyen og nede ved fjorden hvor byen har haft sin havneplads.

 Matrikelkortet over Århus fra 1864-65 viser, hvordan volden har påvirket byens gadenet helt frem til nutiden. De små jordlodder langs Ågade på hver side af Volden og syd for Graven blev udstykket, da fæstningsvolden blev sløjfet i senmiddelalderen. Badstuegade og Graven ligger på linie med voldgravens forløb mod vest og nord.

Matrikelkortet over Århus fra 1864-65 viser, hvordan volden har påvirket byens gadenet helt frem til nutiden. De små jordlodder langs Ågade på hver side af Volden og syd for Graven blev udstykket, da fæstningsvolden blev sløjfet i senmiddelalderen. Badstuegade og Graven ligger på linie med voldgravens forløb mod vest og nord.

Lund ligger ca. ni km fra kysten; ingen sejlbar å forbinder byen med havet, så man kunne kun komme dertil over land. Beliggenheden var antagelig valgt af sikkerhedsgrunde, idet man herinde ikke var så udsat for angreb fra søsiden som byerne ved kysten. Foruden den stadigt truende fare for sørøveri som Adam af Bremen fremhæver, frygtede man i Skåne organiserede angreb af norske og svenske vikingeflåder.

Det er blevet hævdet at Lund måtte være vokset frem på eller ved en ældgammel samlingsplads, idet selve navnet skulle henvise til en hedensk offerlund. Det er dog tvivlsomt. Den omstændighed at mange veje løber sammen i Lund er snarere et udtryk for byens senere betydning end årsag til dens grundlæggelse. Trods omfattende udgravninger i hele byen er det ikke lykkedes at finde de ringeste tegn på at Lund har spillet nogen virkelig rolle før slutningen af 900-tallet, hvor kongemagten øjensynlig gjorde stedet til et administrativt og kirkeligt centrum. Efterhånden fik byen også betydning for omegnen som markedsplads, men der er ikke fundet mange spor efter fastboende håndværkere før hen imod år 1100.

 Træbrolagt vej fundet inde i Århus vold på jordlod nr. 3 på matrikelkortet over Århus. Den er 2,5 m bred og blev afdækket over ca. 20 m langs den gamle vold. Vejen blev anlagt i 900-tallet, da den kun lidt ældre vold blev udbygget, og den blev senere dækket af volden, da denne blev udvidet endnu en gang. Spor af disse konstruktionsfaser kan ses på det lodrette snit gennem Volden.

Træbrolagt vej fundet inde i Århus vold på jordlod nr. 3 på matrikelkortet over Århus. Den er 2,5 m bred og blev afdækket over ca. 20 m langs den gamle vold. Vejen blev anlagt i 900-tallet, da den kun lidt ældre vold blev udbygget, og den blev senere dækket af volden, da denne blev udvidet endnu en gang. Spor af disse konstruktionsfaser kan ses på det lodrette snit gennem Volden.

Før slutningen af 1000-tallet fandtes umiddelbart vest for domkirken en kongsgård bygget delvis af sten. Men kongemagten har sat sig spor længe før. Bortset fra den kongelige møntsmedie som helt sikkert eksisterede omkring 1020 – udmøntningen i Lund begyndte formodentlig i 990erne – er der også andre ting der tyder på at i hvert fald visse dele af den senere byplan allerede da var fastlagt. I sin tidligste fase fra 990 til 1020 er Lund blevet betegnet som en landsby, men eksistensen af meget tidlige og usædvanligt store kirkebygninger sammenholdt med byens hastige, næsten eksplosive vækst viser klart at det ikke var nogen helt almindelig landsby. Sven Tveskæg har øjensynligt med velberåd hu skabt et nyt magtcenter i Skåne i passende afstand fra de eksisterende centre, og formentlig på jord som han selv eller hans far havde erhvervet da jyderne fik herredømmet øst for Øresund.

 Genstande fra vikingetiden er fundet på de steder i Roskilde som er markeret med en firkant, og byens fire 1000-tals kirker er markeret med et kors. Kortet viser at Roskilde allerede i slutningen af 1000-tallet var en stor by, der dækkede omtrent det samme område som senere i middelalderen.

Genstande fra vikingetiden er fundet på de steder i Roskilde som er markeret med en firkant, og byens fire 1000-tals kirker er markeret med et kors. Kortet viser at Roskilde allerede i slutningen af 1000-tallet var en stor by, der dækkede omtrent det samme område som senere i middelalderen.

Ved midten af 1000-tallet havde Lund ikke alene den største danske møntproduktion; byen var også med sine 11 kirker et vigtigt sæde for den gejstlige magt. Den ældste kirke var fra 990, men afløstes efter 60 års forløb af to stavkirker lige i nærheden (Skt. Drotten II og en kirke der i 1984 opdagedes syd for Kattesund). Man har fundet rester af endnu tre stavkirker fra samme tid, hvis de ikke er endnu ældre: Skt. Maria Minor, Skt. Stefan og Skt. Clemens. Efter fundet af ældre grave på Helligkorskirkens, Skt. Mikaels, Skt. Andreas' og Skt. Mortens kirkegårde at dømme er alle disse kirker grundlagt ved midten af 1000-tallet. Alt dette viser at Lund i 1000-tallets første halvdel havde en anselig og hastigt voksende befolkning. Og som i Roskilde er der også mellem kirkerne gjort arkæologiske fund der bekræfter bysamfundets store udstrækning.

 Lund omkring 1050. De viste gader var blevet omorganiseret efter ca. 1020. Det let tonede område viser udbredelsen af 1000-tals spor af den bebyggelse man indtil videre har opdaget (f.eks. daterbare hustomter, brønde, affaldskuler, værkstedsrester). De hvide områder indicerer kirkegårdene til de 11 kirker som eksisterede ca. 1050. Allehelgensklosteret grundlagdes for 1089. Sandsynligvis efterfulgte Lund i visse henseender en jernalderbebyggelse 5 km sydligere i Uppåkra, hvor der er fundet vidnesbyrd om handel og værksteder frem til midten af 900-tallet. Spor efter tre gravhøje der har været omgivet af et forholdsvis uforstyrret område tyder på, at de havde en eller anden religiøs betydning. Når et af de markeder som i senere tider afholdtes i Lund hed „Tre højes marked” var det vel overtaget fra Uppåkra.

Lund omkring 1050. De viste gader var blevet omorganiseret efter ca. 1020. Det let tonede område viser udbredelsen af 1000-tals spor af den bebyggelse man indtil videre har opdaget (f.eks. daterbare hustomter, brønde, affaldskuler, værkstedsrester). De hvide områder indicerer kirkegårdene til de 11 kirker som eksisterede ca. 1050. Allehelgensklosteret grundlagdes for 1089. Sandsynligvis efterfulgte Lund i visse henseender en jernalderbebyggelse 5 km sydligere i Uppåkra, hvor der er fundet vidnesbyrd om handel og værksteder frem til midten af 900-tallet. Spor efter tre gravhøje der har været omgivet af et forholdsvis uforstyrret område tyder på, at de havde en eller anden religiøs betydning. Når et af de markeder som i senere tider afholdtes i Lund hed „Tre højes marked” var det vel overtaget fra Uppåkra.