Længe før vikingetiden var der i Danmark dygtige håndværkere der lavede luksusgenstande som guldsmykker og fine våben, hvormed ejerne kunne hævde deres status og stille deres rigdom til skue. Guld- og våbensmede havde samme opgave som skjalde: at forherlige deres herrer ved at fremstille prægtige og enestående kunstværker. Ikke blot konger, men også andre fornemme og velstående mænd og kvinder kunne have håndværkere i deres brød. Nogle af håndværkerne var frie mænd, andre var trælle, som det fremgår af en runesten der rejstes i Hørning i nærheden af Århus af smeden Toke til minde om Troels, Gudmunds søn, „som gav ham frelse”.

I vikingetiden var der også håndværkere hvis kunder var knap så rige og fornemme men til gengæld talrigere. Mange af disse håndværkere har vandret fra gård til gård og fra landsby til landsby og tilbudt deres arbejde, men bedst afsætning havde de på de store sæsonbestemte markeder. I Ribe for eksempel var glasperler, bronzesmykker og hjortetakskamme blandt de ting som i 700-tallet blev lavet af omvandrende håndværkere der øjensynligt kom tilbage år efter år. Senere begyndte håndværkerne at slå sig ned i byerne, og hen imod midten af 1000-tallet måtte bønderne ikke kun drage til byen når de skulle anskaffe møllesten, slibesten og andre importvarer, men også når de ville have redskaber, sko, kamme, smykker og andre ting der fremstilledes i håndværkernes værksteder. Allerede i 800-tallet tiltrak Hedeby håndværkere af mange slags. En del kan have været fastboende, men andre var der kun mens de store markeder stod på.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Håndværkere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig