900- og 1000-tallet

I „Svenskevældet i Hedeby” i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1980 rejser Niels Lund stærk tvivl om påstanden om, at den kongeslægt der en kort overgang omkring år 900 havde magten dér skulle være svensk. Niels Refskou har kastet nyt lys over Harald Gormsens forhold til tyskerne og over hans omvendelse i „Det retslige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer”, Scandia 52 (1986). Lena Demidoff har bragt rede i „The Poppo Legend” i Medieval Scandinavia 6 (1973). Niels Lund drager Adam af Bremens troværdighed i tvivl i sin lille bog Harald Blåtands død (Roskilde, 1998). Om Sven Tveskæg, se Peter Sawyer, „Sven Forkbeard and the Historians” i Church and Chronicle in the Middle Ages: Essays presented to John Taylor, udg. Ian Wood & G.A. Loud (London, 1991). Om dansk aktivitet i England mellem 991 og 1035, se The Battle of Maldon AD 991, udg. Donald Scragg (Oxford, 1991) og The Reign of Cnut: King of England, Denmark and Norway, udg. Alexander R. Rumble (London, 1994). En værdifuld afhandling om den efterfølgende periode er S. Korner, The Battle of Hastings. England and Europe 1035-1066 (Lund, 1964).

Olaf Olsen har i „Hørg, Hov og Kirke” (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1965) vist at der ikke er ret meget der tyder på sammenhæng mellem hedenske kultsteder og tidlige kristne kirker. Ellen Jørgensen, „Fremmed Indflydelse under den danske Kirkes tidligste Udvikling” i Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 7. række, Hist. og filos. Afd., 1, 2 (Kbh., 1908) er stadig det klassiske værk om dette emne. Die Slawen in Deutschland, udg. J. Herrman, 3. udg. (Berlin, 1974) er den bedste vejledning hvad angår det arkæologiske materiale, mens de historiske kilder gennemdrøftes af Leopold Sobel i „Ruler and Society in early medieval western Pomerania” i Antemurale, 25 (1981). Med hensyn til Jomsborg og slaget i Øresund er Svend Ellehøj, „Olav Tryggvesons fald og Venderne”i Historisk Tidsskrift, 11. række, 4 (1953-56) en god hjælp, selv om han er inde på et vildspor i forbindelse med det arkæologiske kildemateriale fra Wolin. Klaus Goldmann & Günter Wermusch hævder at Jumne skal findes i egnen omkring Barthe, se Vineta. Die Wiederentdeckung einer versunkenen Stadt (Bergische Gladbach, 2001).