Vanskelighederne ved at få klarhed over det tidlige landskab påpeges af Jens Tyge Møller i „Shoreline variations on a Danish North Sea Coast”, Geoskrifter 17 (Århus, 1982) og af Kristian Dalsgaard „Matrikelkortet fra 1844 anvendt til rekonstruktion af det udrænede landskab” i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1984. Klimatiske forandringer diskuteres af Bent Aaby i Danmarks Geologiske Undersøgelses Årbog for 1974, og pollendiagrammet fra Fuglsø Mose i Gårde og landsbyer er tegnet på grundlag af samme forfatters artikel i Anthropogenic Indicators in Pollen Diagrams, udg. Karl-Ernst Behre (Rotterdam, 1986).

Det tidlige historiske kildemateriale om Ribe er samlet og oversat af Inge Skovgaard-Petersen i Ribe Excavations 1970-76 bd. 1, udg. Mogens Bencard (Esbjerg 1981) som tillige indeholder en grundig drøftelse af tidlige mønter derfra og fra andre steder i Danmark af Kirsten Bendixen. Ingrid Nielsen Middelalderbyen Ribe (1985) er det første bind der er kommet i Projekt Middelalderbyen. Se også Stig Jensen, Ribes vikinger (Ribe, 1991) og Claus Feveile, „The Latest News from Viking Age Ribe: Archaeological Excavations 1993” (i Developments around the Baltic and the North Sea in the Viking Age, udg. Björn Ambrosiani & Helen Clarke (Stockholm, 1994). Claus Feveile er for tiden (2002) i gang med fornyede undersøgelser af udgravninger i Ribe. Den mest indgående diskussion om Hedeby findes i bind 2 af Archäologische und naturwissenschaftliche Untersuchungen an ländlichen und frühstädtischen Siedlungen im deutschen Küstengebiet vom 5. Jahrhundert v. Chr. bis zum 11. Jahrhundert n. Chr., som er viet til „Handelsplätze des fruhen und hohen Mittelalters”og udgivet af Herbert Jankuhn, Kurt Schietzel og Hans Reichstein (Deutsche Forschungsgemeinschaft, Bonn 1984). Se også E. Warners „König im Grenzland. Neue Analyse des Bootkammergrabes vom Haithaby” i Acta Archaeologica, 65 (1994).

Opdagelsen og undersøgelsen af Skuldelevskibene er beskrevet af Olaf Olsen & Ole Crumlin-Pedersen, Fem Vikingeskibe fra Roskilde Fjord (Roskilde, 1969; revideret udgave på tysk og engelsk 1978). Andre skibsfund diskuteres af Ole Crumlin-Pedersen i „Large and small warships of the North”(i Military Aspects of Scandinavian Society in a European Perspective, AD 1-1300, udg. Anne Norgård Jørgensen & Birthe L. Clausen, Kbh., 1997) og i „Ships as indicators of trade in Northern Europe 600-1200” (i Maritime Topography and the Medieval Town, udg. Jan Bill & Birthe L. Clausen, Kbh., 1999). Han har endvidere publiceret en indgående undersøgelse af Viking-Age Ships and Shipbuilding in Hedeby/Haithabu and Schleswig (Schleswig & Roskilde, 1997). Samme forfatters fremstilling af „Skibe, sejlads og ruter hos Ottar og Wulfstan” findes i førnævnte Ottar og Wulfstan. Tidligere færdselsforbindelser over land behandles af Jens Tyge Møller i ovenfor nævnte afhandling og af Mogens Schou Jørgensen, „Veje af træ” i Antikvariske studier tilegnet Knud Thorvildsen (Nationalmuseet, 1977). Hans „Vikingetidsbroen i Ravning Enge – nye undersøgelser” (National museets Arbejdsmark, 1997) er overordentlig vigtig. Per Ole Schovsboe redegør for „Vikingernes vogne” i Hikuin, 10 (1984). De første kristne missionærfremstød tages under behandling af Lucien Musset i „La penetration chrétienne dans l'Europe du nord et son influence sur la civilisation Scandinave” i La conversione al Christianesimo nell'Europe dell'alto medioevo (Settimane di studio del Centro italiano di studi sull'alto medioevo XIV, Spoleto, 1967) og i The Christianization of Scandinavia, udg. Birgit og Peter Sawyer & Ian Wood (Alingsås, 1987). Forholdet til frankerne og vikingeangrebene i 800-tallet diskuteres systematisk af Walther Vogel i Die Normannen und das frankische Reich (Heidelberg, 1906) og i flere af artiklerne i Recueil des Travaux Historiques de Ferdinand Lot, bd. 2 (Geneve, 1970). Simon Coupland, „From poachers to gamekeepers: Scandinavian warlords and Carolingian kings” (Early Medieval Europe, 7, 1998) er en kritisk undersøgelse af anførerne for danske togter i Frankerriget og af deres slægtskab med kendte danske konger. F.M. Stenton, Anglo-Saxon England, 3. udg. (Oxford 1971) kapitel 8, har en klar fremstilling af angrebene på England. Gillian Fellows Jensen, „The Vikings in England: a review” i Anglo-Saxon England, 4 (1975) er en oversigt over den store litteratur om bebyggelserne; hun har ydet en tilsvarende præstation mht. Normandiet: „Scandinavian place-names and Vi-king settlement in Normandy: a review” i Namn och bygd, 76 (1988). Om skandinavisk aktivitet i Rusland, se Simon Franklin & Jonathan Shepherd, The Emergence of Rus, 750-1200 (London, 1996) og Ingmar Jansson, „Warfare, Trade or Colonisation? Some general remarks on the eastern expansion of the Scandinavians in the Viking Period” i The Rural Viking in Russia and Sweden, udg. Pär Hansson (Örebro, 1997).

Niels Lunds bidrag til sin og Kai Horby, Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500 (Kbh., 1980) er en forfriskende kritisk diskussion om emnet. To afhandlinger af Birgit Sawyer, „Sköldmön och madonnan; kyskhet som et hot mot samhålls-ordningen” i Myter og humaniora, udg. Karl Erik Haug & Brit Mæhlum (Oslo, 1998) og hendes Viking-Age Rune-Stones nævnt ovenfor er en god hjælp til forståelse af kvindens rolle i det tidlige middelalderlige samfund. Sølvimporten diskuteres i Viking-Age Coinage in the Northern Lands, 1-2, udg. Mark Blackburn & Michael Metcalf (Oxford, 1981).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Den tidlige vikingetid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig