Kildematerialet

De fleste relevante steder fra frankiske 800-tals-krøniker er oversat af Erling Albrectsen i Vikingerne i Franken (Odense, 1976). Et nyttigt supplement er Niels Skyum-Nielsens Vikingerne i Paris (2. opl. Kbh., 1967). Rimberts Ansgars Levned er oversat af P. A. Fenger (5. udg. revideret af Hans Olrik, Kbh., 1926), og den anden hovedkilde til denne periode er oversat og forklaret i Ottar og Wulfstan; to rejsebeskrivelser fra vikingetiden, udg. Niels Lund (Roskilde, 1983). Widukinds Sakserkrønike er oversat af I. P. Jacobsen (Kbh., 1910), og Adam af Bremen De hamburgske Ærkebispers Historie og Nordens Beskrivelse af Carsten L. Henrichsen (2. udg. Kbh., 1930). Teksten og en tysk oversættelse af Thietmar af Merseburgs krønike ved Werner Trillmich indgår i Ausgeivählte Quellen zur deutsehen Geschichte des Mittelalters bd. 9, udg. Rudolf Buchner (Darmstadt, 1957). Den bedste udgave af Encomium Emmae Reginae er besørget af Alistair Campbell (London, 1949) med engelsk oversættelse og meget nyttige kommentarer. Den er genoptrykt med en supplerende indledning af Simon Keynes (Cambridge, 1998). Endvidere foreligger en dansk version af M.Cl. Gertz, Kong Knuts Liv og Gerninger eller Æreskrift for Dronning Emma (Kbh., 1896). Den bedste vejleder til de engelske kilder med oversættelser til moderne engelsk er English Historical Documents, c. 500-1042, udg. af D. Whitelock (2. udg. London, 1979). En let tilgængelig, men ikke helt pålidelig udgave af skjaldekvad med dansk oversættelse er Finnur Jonsson, Den norsk-islandske Skjaldedigtning, bind 1-4 (Kbh., 1912-15).

Lis Jacobsen og Erik Moltke, Danmarks Runeindskrifter, bd. 1-2 (Kbh., 1941-42), trænger til en revision. En begyndelse blev gjort af Erik Moltke, Runerne i Danmark og deres oprindelse (Kbh., 1976), men meget står endnu tilbage at gøre, se Karl Martin Nielsen, Jelling-studier og andre afhandlinger (Kbh., 1977). En systematisk analyse af alle vikingetidens runeindskrifter er udgivet af Birgit Sawyer, The Viking-Age Rune-Stones: Custom and Commemoration in Early Medieval Scandinavia (Oxford, 2000). Hovedværket om danske mønter er P. Hauberg, Mynt-forhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146 (Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. række, Hist. og filos. Afd., 5,1, Kbh., 1900), men for den tidlige periodes vedkommende er dette overgået af Brita Malmer, Nordiska mynt före år 1000 (Acta Archaeologica Lundensia, series in 8°, nr. 4, Lund 1966), og der er meget værdifulde bidrag vedr. den efterfølgende periode i Studies in Northern Coinages of the Eleventh Century, udg. af C.J. Becker (Kbh., 1981) og i Tusindtallets danske mønter, udg. af Jørgen Steen Jensen (Nationalmuseet, Kbh., 1995). Et ældre oversigtsværk over de danske mønt- og skatte-fund er Roar Skovmand, De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150 (i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1942); fra og med den sene del af vikingetiden er dette værk nu afløst af Danmarks middelalderlige skattefund c. 1050-c. 1550, bind 1-2, af Jørgen Steen Jensen, Kirsten Bendixen, Niels-Knud Liebgott og Fritze Lindahl (Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, Kbh., 1992). Fundene øst for Øresund beskrives og diskuteres af Birgitta Hårdh i Wikinger-zeitliche Depotfunde aus Südschweden (Lund, 1976); se også hendes Silver in the Viking Age: a regional-economie study (Stockholm, 1996).

For det arkæologiske materiale har Else Roesdahl meget grundigt redegjort i Danmarks Vikingetid (Kbh., 1980). Ud-gravningsrapporter og anden litteratur der refereres til er ikke medtaget her. Opdagelser og diskussioner nævnes i Nordic Archaeological Abstracts (Viborg, 1974-). De væsentligste nyheder inden for arkæologien diskuteres i tidsskriftet Skalk (Højbjerg, 1957-). Af vigtige publikationer der er udkommet siden 1980 fremhæves Ingmar Jansson, Ovala spännbucklor. En studie av vikingatida standardsmycken med utgångspunkt från Björkö-fynden (Uppsala, 1985), Helge Brinch Madsen, „Metal-casting; Techniques, Production and Workshops” i Ribe Excavations 1970-76, bd. 2, udg. af Mogens Bencard (Esbjerg, 1984), Knud J. Kroghs bog Gåden om kong Gorms grav: Historien om Nord højen i Jelling (Kbh., 1993), Berit Jansen Sellevold, Ulla Lund Hansen & Jørgen Balslev Jørgensen, „Iron Age Man in Denmark”) Nordiske Fortidsminder, serie B, 8 (Kbh., 1984) og Steen Hvass, „Viking Age villages in Denmark – new investigations” i Society and Trade in the Baltic during the Viking Age, udg. Sven-Olof Lindquist (Acta Visbyensia VII, Visby, 1985). James Graham-Campbell, Viking Artefacts; a select catalogue (London, 1980) er en nyttig håndbog som er fremstillet i tilknytning til The British Museum Viking Exhibition samme år. Hartwig Lüdtke, Die mittelalterliche Keramik von Schleswig Ausgrahung Schild 1971-1975 (Ausgrabungen in Schleswig, Berichte und Studien 4, Neumünster, 1985) er et særdeles vigtigt indlæg i diskussionen om forbindelsen mellem Hedeby og Slesvig. Fundmaterialet fra Hedebyudgravningerne beskrives og diskuteres til stadighed i Berichte über die Ausgrabungen in Haithabu, udg. Kurt Schietzel. Af de senere bind fremhæves nr. 20, Inga Hägg, „Die Textilfunde aus dem Hafen von Haithabu”(1984). Andre centrale arkæologiske publikationer er Hauke Jöns, „Gross Strömkendorf – en handelsplads ved Wismar – et eksempel på urbaniseringens tidlige fase i det vestslaviske område” (i Syttende tværfaglige Vikingesymposium, udg. Dietrich Meier, Højbjerg, 1998); P. Birkedahl Christensen & E. Johansen „En handelsplads fra yngre jernalder og vikingetid ved Sebbersund” (i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1991); Anne Nørgård Jørgensen, „Nye undersøgelser af Kanhavekanalen på Samsø” (i Marinarkæologisk Nyhedsbrev, 5, Roskilde, 1995); Centrala platser, Centrala frågor: Samhällsstrukturen under Järnåldern, udg. Lars Larsson & Birgitta Hårdh (Lund, 1998); H. Hellmuth Andersen, Danevirke og Kovirke. Arkæologiske undersøgelser 1861-1993 (Moesgård, 1998).

Den bedste indførelse i de danske stednavne er Kristian Hald Vore Stednavne (2. udg. Kbh., 1965). Vibeke Dalberg og J. Kousgård Sørensen Stednavneforskning 1-2 (Kbh. 1972, 1979) viser såvel mulighederne som begrænsningerne i dette kildestof. B. Jørgensen Dansk Stednavne Leksikon 1-3 (Kbh., 1980-83) er en fortrinlig vejledning til forståelse af mange navne.