Førromersk jernalder

De vigtigste nye resultater er fremkommet ved bopladsudgravninger. Den største er landsbyen Hodde, publiceret af Steen Hvass: Hodde – et vestjysk landsbysamfund fra ældre jernalder (København 1985). Heri findes desuden en oversigt over bopladser fra hele Danmark. Desuden bebyggelsen ved Grøntoft, som endnu kun er fremlagt i foreløbige artikler af Carl Johan Becker i Acta Archaeologica 36, 1965; 39, 1968 og 42, 1971. Enkeltgårdsbebyggelsen ved Grønbjerg Skole: samme forfatter i det tyske tidsskrift Offa 37 fra 1980; ved Omgård-Sig af Leif Christian Nielsen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1982. Nørre Fjand blev udgravet af Gudmund Hatt i 1930'erne, men resultaterne blev først publiceret i 1957 Nørre Fjand, an Early Iron-Age Village Site in West Jutland (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter II,2); Borremose af Brøndsted i Nationalmuseets Arbejdsmark fra 1936. Byhøjene i Thy er senest behandlet af Stig Jensen i en artikel fra 1976 i MIV (Museerne i Viborg amt) nr. 6 og af Jens-Henrik Bech i Journal of Danish Archaeology vol. 4 (1985).

Op gennem 1990erne har de store landsbygravninger primært i Jylland fortsat med uformindsket styrke. En oversigt findes i Da klinger i muld – 25 års dansk arkæologi, redigeret af Steen Hvass & Birger Storgaard (1993). Blandt de nyeste publicerede resultater dækker Bo Ejstrud & Claus Kjeld Nielsen: Vendehøj – landsby og gravplads (2000) perioden 2. årh. f.Kr. til 2.årh. e.Kr.; ud over bebyggelsen findes også en række samtidige begravelser. Det samme findes ved Hedegård i Midtjylland, publiceret af Orla Madsen i Journal of Danish Archaeology vol. 13 (1996-97). Efterundersøgelser på Borremose i Himmerland er publiceret af Jes Martens i Journal of Danish Archaeology vol. 7 (1988).

Jernalderens kulturplanter er undersøgt af Hans Helbæk i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1950, Kuml 1951, 1958 og 1970 og i Nationalmuseets Arbejdsmark fra 1959; Knud Jessen har skrevet om oldtidens korndyrkning i Danmark i det norske tidsskrift Viking (1951). Johannes Iversens undersøgelser over naturens udvikling siden istiden er genoptrykt i Danmarks Natur bd. 1 fra 1979, revideret af Svend Th. Andersen. De nyeste analyser af den danske vegetationshistorie er fremlagt af Svend Th. Andersen, Bent Aaby og Bent V. Odgaard i Journal of Danish Archaeology vol. 2 (1983) samt i Fortidsminder, Arkæologiske Studier nr. 7 udgivet af Fredningsstyrelsen. Om klimaforandringerne har Bent Aaby skrevet i Danmarks Geologiske Undersøgelser, Årbog 1974. Den seneste oversigt over klimaudviklingen og vegetationshistorien af samme forfatter findes i Arkæologisk Leksikon (Politikens Forlag 1985). Overbygård-fundet med forrådskælder er omtalt af Jørgen Lund i Kuml 1976 og 1979, og i mere populær form i Skalk 1, 1978; skaldynger fra jernalderen i det tyske tidsskrift Offa Bd. 35 1978 af Karen Løkkegaard Poulsen.

Pionerarbejdet med opmålingen af de forhistoriske marksystemer i Jylland blev gjort af Gudmund Hatt og fremlagt i Oldtidsagre (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter II,1, 1949). Viggo og Gudrun Nielsen har opmålt de østdanske agersystemer, som er foreløbigt fremlagt i Journal of Danish Archaeology vol. 3,1984. Viggo Nielsen har ligeledes skrevet om agerlandets historie i Danmarks Natur bd. 8 fra 1981, P. V. Glob om Jyllands øde agre i Kuml fra 1951 og Michael Müller-Wille om de jyske og nordtyske agersystemer i Eisenzeitliche Fluren in den festlandischen Nordseegebiet (Siedlung und Landschaft in Westfalen, bd. 5, 1965). De bornholmske oldtidsagre er publiceret af Viggo Nielsen: Oldtidsagre i Danmark, Bornholm (2000).

De forhistoriske landbrugsredskaber er beskrevet af Axel Steensberg i Ancient Harvesting Implements (Nationalmuseets Skrifter. Arkæologisk-Historisk Række nr. 1, København 1943) og P. V. Glob i Ard og Plov i Nordens Oldtid (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter bd. I, Århus 1951), træspaderne af Grith Lerche i Tool & Tillage vol. III, 2 (København 1977) og i Archaeological Formation Processes, redigeret af Kristian Kristiansen (Nationalmuseet 1985). En oversigt over jordbrugsredskaber af jern før år 1000 findes i det svenske tidsskrift Fornvännen 2 fra 1982 af Janken Myrdal. Sporene efter brugen af landbrugsredskaber, især arden, er undersøgt og publiceret af Viggo Nielsen i Journal of Danish Archaeology vol. 5 samt i Jernalderens Pløjning, Store Vildmose (Hjørring 1993).

Periodens gravfund er især behandlet af Carl Johan Becker i Førromersk Jernalder i Syd- og Midtjylland (København 1960) og Erling Albrectsen Fynske Jernaldergrave bd. 1, Førromersk Jernalder (København 1954). De jyske våbengrave af Erik Jørgensen i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1968. Vogngraven fra Kraghede er beskrevet af Ole Klindt-Jensen i Acta Archaeologica 20, 1949. En arkæologisk-osteologisk undersøgelse af gravpladsen Vogn findes i Kuml 1987 af Tine Trolle-Lassen.

Gustav Rosenberg publicerede i 1937 Hjortspringfundet i Nordiske Fortidsminder III, 1.

En nytolkning sat i relation til kampteknik og militær organisation er fremført af Klavs Randsborg: Hjortspring. Warfare & Sacrifice in Early Europe (Århus 1995). Om de praktiske forsøg med rekonstruktion af Hjortspringbåden handler Nadia Haupt & Max Vinner: Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde nr. 15, dec. 2000. Henry Petersen udgav Vognfundene i Dejbjerg Præstegaardsmose ved Ringkøbing 1881 og 1883 (København 1888). En oversigt over vognfundene fra den ældre jernalder er givet af Per Ole Schovsbo i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1981. Bronzekedlen fra Brå (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter bd. III, 1953) af Ole Klindt-Jensen indeholder en beskrivelse af de tidlige kulturforbindelser mellem Norden og den keltiske verden. Gundestrupkedlen blev første gang fremlagt af Sophus Müller: Det store Sølvkar fra Gundestrup i Jylland (Nordiske Fortidsminder I,3, 1892). En større bearbejdning af Gundestrupkedlen er foretaget af T.G.E. Powell i The European Community in Later Prehistory. Studies in honour of C.F. Hawkes (London 1971); senere bidrag er Anders Bergquist og Timothy Taylor i Antiquity 61 (1987). Gundestrupkedlens fantastiske fundhistorie er fortalt af Erling Benner Larsen: Historien om Det store Sølvfund fra Gundestrup (1995). Med udgangspunkt i Gundestrupkedlen analyserer Flemming Kaul og Jes Martens relationerne mellem Sydskandinavien og det sydøstlige Europa i Acta Archaeologica vol. 66, 1995.

Oversigt over den keltiske kultur: T. G. E. Powell The Celts (Ancient People and Piaces, London, revideret 1980) og John Collis The European Iron Age (London 1984). Settlement and Society – aspects of West European prehistory in the first millenium B.C., redigeret af T. C. Champion & J. V. S. Megaw (Leichester 1985), er en samling artikler om Vesteuropa i det sidste årtusinde f.Kr. Samme tidsrum dækker Peter S. Wells: Farms, Villages and Cities – Commerce and Urban Origins in Late Prehistoric Europe (London 1984).

Den romerske verdensopfattelse på Cæsars og Tacitus' tid er beskrevet af Allan A. Lund i Cæsar som etnograf (København 1978) og Nordens Barbarer (Århus 1979). En spændende fremstilling af det germanske samfund på baggrund af Cæsars og Tacitus' skrifter findes hos E. A. Thompson: The Early Germans (Oxford 1965).