Bøllemosen i Jægersborg Hegn nord for København. Moseområder som dette er i dag på det nærmeste forsvundet fra det danske landskab, mens de i jernalderen var vidt udbredte. Det sorte mosevand, de særegne lyde og den urovækkende stemning har haft en dragende virkning på mennesker gennem hele oldtiden. I årtusinder har der fundet ofringer sted i disse hellige moser, som ved eftertidens tørveskæring og opdyrkning efterhånden er blevet drænet for både vand og kostbarheder.

.

Guder og forfædre var et uadskilleligt og nærværende element i tilværelsen; ritualerne en selvfølgelig del af livet. Kontakten til det guddommelige blev varetaget herigennem, og offerhandlingerne indtog sammen med begravelsesceremonierne en central plads i det religiøse univers.

Det var naturen selv, universet, der var guddommeligt, og derfor blev der ikke opført religiøse bygninger, templer, kirker eller lignende. En sten, et træ, en kilde eller et andet helligt sted i naturen tjente formålet. Tydeligst fremstår de hellige moser som det sted, hvor jernalderfolket dyrkede deres guder.

Tilbage er kun en lille del af det, der dengang blev ofret, og kun ting, der har modstået årtusinders ophold i mosens vand og tørv. Det er først og fremmest genstande af metal og keramik, men i heldige tilfælde også af træ, ben, stof og andet organisk materiale.

Mosefundene giver ikke et fuldt ud dækkende billede af de religiøse handlinger og de ofringer, der engang har været knyttet til dem, men viser kun anvendelsen af bestemte genstande og materialer i offerritualerne. Mad- og dyreofringer, som vi ved meget lidt om, har sikkert altid fundet sted som en del af familiens og slægtens åndelige liv, uden at vi dog kan bevise det. Noget andet er ofringen af metalsagerne. Om dem kan vi med sikkerhed sige, at de har været inddraget i offerkulten til nogle tider, men udeladt til andre.

Efter optakten i den ældste jernalder, hvor fundene vidner om meget neddæmpede offerritualer, forandres billedet i løbet af det andet og første århundrede f. Kr. Blandt offergaverne ses nu enestående og kostbare ting, fremmede luksusvarer fra vidt forskellige dele af Europa, hovedsagelig med tilknytning til keltisk kultur.

Var det gaver fra fremmede høvdinge og stammeledere eller krigsbytte fra togter til fjerne egne? Havde de forbindelse med kimbrernes store vandring og de kontakter, der gik forud og fulgte efter? Vi ved det ikke. Vi kan kun se, at Europa var ved at blive mindre, for kendskabet til den keltiske kultur var nu en realitet i Danmark. Derfor er det også muligt, at mennesker har rejst over store afstande og selv hjembragt de fornemme ting. Nogle af dem er i hvert fald efter keltisk forbillede blevet gravlagt med værdier, der var opsigtsvækkende.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Gaver til guderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig