Den danske befolkningsvækst 1800-2000.

.

Købstædernes størrelse og befolkningstætheden på landet i kongeriget i 1801.

.

Købstædernes størrelse og befolkningstætheden i 1965.

.

Overlevelseskurver for den danske befolkning i 1700-tallet.

.

Overlevelseskurver for mænd i 1800- og 1900-tallet.

.

Antal nyfødte og døde pr. 1000 indbyggere 1735-2002.

.

Familietyper fra middelalderen til nutiden. Et typisk udviklingsforløb for en landbofamilie.

.

Den danske befolknings aldersfordeling 1840.

.

Den danske befolknings aldersfordeling 2003.

.

Kendskabet til den danske befolknings størrelse og sammensætning er meget ufuldstændigt helt frem til omkring 1750. For tidligere tider kan man derfor kun angive udviklingen med meget stor usikkerhed. Muligvis er folketallet nået op på omkring en halv million i den sidste del af jernalderen, og væksten fortsatte, bortset fra en stagnation forud for år 1000 e.Kr. frem til midten af 1200-tallet, hvor nogle – ganske vist usikre – beregninger tyder på, at indbygger nr. én million er kommet til.

Danmark blev derefter ramt af perioder med direkte nedgang i antallet af indbyggere, f.eks, i løbet af 1300-tallet, hvor en langvarig landbrugskrise satte ind, og tilbagegangen forstærkedes af en voldsom lungepestepidemi, kaldet „den sorte død”, samt i midten af 1600-tallet, hvor mange epidemier bl.a. dem, der fulgte med svenskekrigene, gjorde et stort indhug i befolkningen. Selv om der var vækstperioder mellem sådanne katastrofer, bl.a. i 1500-tallet, nåede det samlede folketal imidlertid næppe på noget tidspunkt igen op over en million før i slutningen af 1700-tallet.

Til gengæld har de sidste 200 år været præget af en vækst, som har været særlig stor i slutningen af 1800-tallet, men som efter 1970 har været stærkt aftagende, og i 1980'erne har der været år med faldende befolkningstal.

I figuren Den danske befolkningsvækst 1800-2000 er vist udviklingen siden år 1800, hvor der er mere sikker viden om den årlige tilvækst.

Omkring år 1800 rummede byerne kun ca. 20 procent af den samlede befolkning. På landet fandtes da, som det har været tilfældet lige siden, den største befolkningstæthed på Øerne og i Østjylland og de tyndest befolkede områder i hedeegnene i Vestjylland.

Der er formodentlig også til stadighed foregået vandringer mellem landets enkelte dele. Igennem lange perioder synes den største strøm at være gået fra Jylland til Øerne, og da København fra midten af 1600-tallet begyndte at vokse kraftigt, skyldtes det især tilvandring fra den øvrige del af riget og i et vist omfang fra udlandet.

Fra omkring midten af 1800-tallet har befolkningens fordeling på landets enkelte dele især været bestemt af tilflytningen til byerne. Udviklingen i hovedstaden, de større provinsbyer og nytilkomne stationsbyer samt andre trafik- eller industriknudepunkter har været afgørende for og har efterhånden betydet, at den tidligere skarpe grænse mellem by og land er blevet udvisket.

Når væksten i den samlede danske befolkning igennem lange perioder har været så begrænset, skyldes det ikke, at der blev født få børn i tidligere tiders danske samfund. Tværtimod, hvert ægtepar fik langt flere børn end i dag, men dødeligheden var til langt ind i 1800-tallet overordentlig stor sammenlignet med nutiden, selv i år, hvor der ikke var pest eller andre hærgende epidemier. Det var kun få af de mange børn, der nåede voksen alder.

Først fra lidt efter midten af 1700-tallet kan man ved hjælp af kirkebøger og folketællinger få nogenlunde sikre oplysninger om, hvorledes fødsler og dødsfald påvirkede folketallet, men det er sandsynligt, at forholdene da svarede til, hvad der var gældende i år uden større epidemier i de nærmest forudgående århundreder.

I denne periode gjorde gifte par ikke forsøg på at begrænse antallet af børn, og det var derfor normalt, at der blev født et barn med omkring to og et halvt års mellemrum, indtil hustruen døde eller mistede evnen til at sætte børn i verden. Hvor mange børn, det kunne blive til, afhang først og fremmest af, hvor tidligt eller sent kvinderne blev gift; omkring 1750 var det meget sent – som oftest først når de var sidst i tyverne. Antallet af børn født uden for ægteskab var på det tidspunkt også meget begrænset. Hver voksen kvinde satte i gennemsnit fire børn i verden.

Hvordan gik det så en gruppe nyfødte børn på denne tid?

Det kan ses af figuren til venstre, der viser hvorledes døden hurtigt gjorde store indhug blandt spædbørnene. Også blandt de lidt større børn faldt mange fra, ofte på grund af børnesygdomme, hvoraf kopper, mæslinger og kighoste var de værste.

Kun omkring to tredjedele nåede dermed frem til den giftefærdige alder. I byerne, hvor miljøet var langt mere forurenet end på landet, var dødeligheden endda endnu større. Der blev kun omkring halvdelen voksne.

Den samlede virkning blev derfor, at der kun blev født lidt flere, end der døde, så befolkningen kun steg svagt, og tilvæksten kunne hurtigt rives bort, hvis der kom et år med en koppe-, tyfus- eller influenzaepidemi.

Efter 1750 begyndte dødeligheden at gå ned, måske som følge af bedre ernæring og hygiejne, måske fordi der opstod en naturlig immunitet over for nogle af de mest frygtede sygdomme. Antallet af børnefødsler holdt sig derimod på et højt niveau i mere end hundrede år endnu, og det giver den kraftige befolkningstilvækst i 1800-tallet, mens den efterfølgende nedgang i antallet af fødte atter har gjort befolkningstilvæksten relativt mindre.

Udviklingen i ægteskabsalder, antallet af fødte børn og dødeligheden har også haft stor betydning for, hvordan danskerne har levet sammen i familier og husstande. For de ældste tider er vores viden herom meget ufuldstændig, men i figurerne over familietyper er forsøgt vist nogle mulige udviklingsforløb for en landbrugsfamilie. I husstanden har der ud over familiemedlemmerne været et skiftende antal tjenestefolk – i den ældste tid i form af trælle. Gruppen af tjenestefolk har været aftagende i 1900-tallet, og på de fleste gårde findes efter 1970 kun familiens medlemmer.

Figurerne viser, at antallet af børn, der når voksen alder, ikke har ændret sig så meget, selv om antallet af fødsler er meget forskelligt. Det ses også, at der i vikingetidens samfund formodentlig har været gode muligheder for, at der i familien kunne leve tre generationer sammen, idet giftealderen da formodentlig har været betydeligt lavere end senere. Efter omkring 1300 har det kun været tilfældet i få år af familiens livscyklus, fordi man blev så sent gift, at ens forældre da allerede var meget gamle, og i det moderne samfund, hvor tre generationer på ny har været i live samtidig gennem mange år, har boligvanerne ændret sig, så det ikke længere er så almindeligt, at ældre bor sammen med deres gifte børn.

Figurerne gælder dog kun på landet for gårdmandsklassen og tilsvarende sociale lag. For de dårligere stillede og blandt de fleste byboere, har det også i ældre tid været almindeligt, at den ældre generation havde selvstændig bolig – og ofte måtte klare sig selv, og børnene forlod dér også hjemmet langt tidligere end på gårdene.

Tregenerationsfamilier, som man ellers kender som noget typisk fra den moderne verden uden for Europa, har derfor kun i en ældre del af det danske samfunds historie været en mulig samlivsform.

Med de mange børnefødsler i tidligere tiders ægteskaber og en høj dødelighed har aldersfordelingen i den danske befolkning også skiftet i tidens løb.

I det tidlige middelaldersamfund er det sandsynligt, at op mod halvdelen af alle danskere har været under 15 år og ca. halvdelen i de erhvervsaktive aldre fra 15 til 60 år, mens de gamle på 60 år eller mere kun har udgjort nogle ganske få procent af den samlede befolkning.

Da ægteskabsalderen begyndte at stige i senmiddelalderen, faldt børnenes andel efterhånden til omkring en tredjedel, mens antallet af gamle fortsat lå lavt, og sådan var strukturen endnu i 1840, som det kan ses på figuren herover. Først i løbet af 1900-tallet er der sket en ny omfattende ændring, så Danmark er blevet relativt børnefattigt, men til gengæld præget af mange ældre, ikke mindst på kvindesiden.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Befolkningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig