Forbrug og levestandard

For størstedelen af den danske befolkning er en meget betydelig del af indkomsten helt frem til begyndelsen af 1900-tallet gået til at dække de mest elementære behov, mad, tøj og bolig, hvorimod der i løbet af 1900-tallet i stigende omfang er blevet plads til andre ting på budgettet (jf. figuren herunder). For tiden forud for 1850 er det endda sandsynligt, at en endnu større del end de knap 90 procent af forbruget, der medgik i 1850, er gået til at dække de grundlæggende behov.

Udviklingen skyldes navnlig den øgede købekraft, der er fulgt med de stigende realindkomster. Forbruget af levnedsmidler er steget, men det har været begrænset, hvor meget mere man har kunnet spise sig igennem, og den andel af indkomsten, det har været nødvendigt at bruge til mad, har derfor været stadig faldende. Det ses også, at udviklingen er gået i samme retning for tøj, mens boligudgifterne først har været faldende, og derefter fra omkring 1970 igen har været stigende, blandt andet fordi tidligere års huslejereguleringer er blevet ophævet, og fordi højere energipriser efter 1973 har gjort opvarmning af husene langt dyrere end tidligere.

Gennem 1800-tallet steg den fødevaremængde, der var til rådighed for befolkningen på grund af produktionsstigningen i landbruget, og for de dårligst stillede var det af stor betydning, at kartoffeldyrkningen blev almindelig. En mere varieret kost og bedre kvaliteter til alle finder man derimod først i 1900-tallet, hvor nye produkter har kunnet indføres fra udlandet, og konserveringsteknik og senere køle- og fryseteknik har forbedret opbevaringsmulighederne.

Forbruget af alkoholholdige drikke har altid været betydeligt. Så længe kødet var stærkt saltet, og så længe det var normalt med hårdt legemligt arbejde, var det nødvendigt at drikke meget for at erstatte væsketabet. Almindeligt vand var de fleste steder for forurenet til at kunne anvendes. Øl var derfor en meget vigtig drikkevare, indtil te og kaffe blev almindelig brugt. Alkoholforbruget lå fortsat på et højt niveau, indtil en kraftig beskatning satte ind i begyndelsen af 1900-tallet. Afgifterne halverede forbruget, og dette lavere niveau holdt sig til kort efter 2. verdenskrig. Til gengæld er der mellem 1945 og 1980 sket en femdobling af forbruget.

Tobak kom til Danmark fra Amerika omkring år 1600, men forbruget, der bestod af pibe- og snustobak, var længe ret begrænset. I slutningen af 1800-tallet kom cigaretterne på mode, og det er især denne del af tobaksforbruget, der er øget voldsomt i 1900-tallet. Fra et stykke ind i 1970'erne er forbruget begyndt først at stagnere og derefter at falde svagt.

Boligerne var længe af en meget dårlig kvalitet. På landet var bindingsværk, lerklining og stråtag de dominerende bygningsmaterialer, og gulvene var lerstampede. I byerne blev det i 1700-tallet almindeligt med fast tag for at nedsætte risikoen for storbrande.

På landet blev det i 1800-tallet mere almindeligt med grundmurede huse med bræddegulve, og fra sidste halvdel af 1800-tallet begynder husene i byerne at få en række nye installationer, først indlagt vand, derefter wc. Meget af nybyggeriet i de største industribyer var dog endnu domineret af små lejligheder, der lå meget tæt i etageejendomme.

I 1900-tallet er udviklingen fortsat med elektricitet, centralvarme, badeværelse, køleskab, vaskemaskine m.m. Meget af etagebyggeriet er foretaget af boligforeninger, der har højnet standarden betydeligt i forhold til tidligere. Husene er blevet bedre isoleret, og efter 1950 er enfamilieshuse med et større etageareal end tidligere tiders og en omliggende have blevet den mest almindelige boligform.

Den del af indkomsten, der ikke er medgået til fødevarer, tøj og bolig, er blevet anvendt til at købe et stort antal forskellige former for varer og tjenesteydelser. Udbuddet af disse er i 1900-tallet blevet stadig større. Højere realindkomst, kortere arbejdstid og en bedre uddannelse har bidraget til at øge efterspørgslen efter sådanne goder, og samtidig har nye opfindelser og oprettelse af nye institutioner gjort det muligt at tilfredsstille sådanne behov. Det kan man få et indtryk af på figuren herover.

Den mest markante ændring er, at den halvdel af udgifterne, der er medgået til andre tjenesteydelser, hvoraf en stor del i 1900 var til hushjælp, er faldet meget stærkt. Til gengæld er udgifterne til at holde bil og til ferierejser i udlandet blevet en vigtig del af danskernes forbrug i tiden efter 1950.

Den stigende del af befolkningens tidsforbrug, som i 1900-tallet har rettet sig mod kulturelle aktiviteter og fritidsinteresser, kommer ikke tilstrækkeligt frem i tallene i figurerne, fordi mange af disse aktiviteter ikke er blevet betalt fuldt ud af forbrugerne. Det skyldes, enten at udgifterne er blevet betalt af det offentlige, eller at priserne har været holdt nede gennem betydelige statslige eller kommunale tilskud. Det gælder områder som biblioteker, teatre, musikliv, museer, sportslige aktiviteter og forskellig oplysningsvirksomhed. Som et eksempel på den stærke vækst, der har været i denne sektor i 1900-tallet, er i figurer vist væksten i folkebibliotekernes bogbestand og udlån. Mens bogbestanden var stigende indtil 1990, har udlånet været i tilbagegang i de seneste år.