Antal arbejdssteder inden for de vigtigste håndværksfag 2001.

.

Først fra kort efter Kristi fødsel finder man ved udgravninger rester af egentlige værksteder, der viser, at her har smede, stenhuggere eller pottemagere udøvet deres erhverv.

Håndværket fik dog især en selvstændig betydning som erhverv, da de første byer og handelspladser opstod. Efter år 1500 kom en række nye håndværk til på grund af nye opfindelser eller modeluner – som f.eks, bøssemagere, tøffelmagere og parykmagere.

Tilbage på landet blev hovedsagelig smede, møllere og andre, som havde nær tilknytning til landbruget, og efterhånden blev der endda direkte udstedt forbud mod, at en række håndværk blev drevet uden for købstæderne.

Man må også regne med, at der har været grupper af omvandrende håndværkere, som f.eks, var beskæftiget ved middelalderens omfattende kirkebyggeri.

I byerne blev håndværkerne i løbet af middelalderen organiseret i lav. Der fandtes i hvert fald fra 1300-tallet en egentlig lavstvang, dvs. at ingen kunne drive håndværksvirksomhed uden at være medlem af fagets lav i den pågældende købstad.

De mest udbredte lav var på landsbasis skomagernes, skræddernes og smedenes, der fandtes i henholdsvis 43, 31 og 29 købstæder omkring 1600.

Det største antal lav fandtes i København, hvor der var over 50 forskellige lav.

Lavsvæsenet fortsatte med at dominere det danske håndværk til midten af 1800-tallet. I grundloven fra 1849 blev det imidlertid bestemt, at alle skulle have lige adgang til erhverv, og en lov fra 1857 (om næringsfrihed) ophævede lavenes enerettigheder med virkning fra 1862. Fortsatte lavene derefter, kunne de kun optræde som frivillige mesterforeninger, og deres vedtægter skulle godkendes af Indenrigsministeriet.

Antal selvstændige erhvervsdrivende inden for en række håndværksfag 1860-1921.
Fag 1860 1880 1901 1921
Bødkere 1662 1714 1178 746
Hjulmænd 2554 1898 1847 1748
Malere 1000 1680 2774 4468
Murere 3498 5533 5304 6871
Skomagere 5500 6415 7196 6230
Skræddere 6396 5637 5012 4602
Smede 6323 7078 5939 5964
Snedkere 4459 5708 4914 5621
Træskomagere 3868 4538 3474 1361
Tømrere 5356 5608 4672 4979
Vævere 9909 7362 4433 870

I sidste halvdel af 1800-tallet kom nogle håndværk ud for en stigende konkurrence fra den tidlige industri. Udviklingen frem til 1921 kan ses af tabellen overfor.

Tilbagegangen for de specialiserede håndværk fortsatte efter 1920 og er gået særlig stærkt efter 1960, således at det i 1980'erne er byggefagene og de nye tekniske områder, der dominerer det danske håndværk. I tiden efter 2. verdenskrig er en række servicefag, der har håndværkskarakter, dog også kommet til at spille en betydelig rolle. De fleste af de sidstnævnte beskæftiger kun ganske få medarbejdere, hvorimod håndværksvirksomhederne inden for byggefagene er vokset i størrelse, efterhånden som byggeriet er gået over til at anvende mere og mere industrilignende arbejdsformer.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Håndværket.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig