Danmarkshistorien

Social struktur og indkomstfordeling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


I løbet af middelalderen udvikledes et stændersamfund hvor de sociale forskelle fik retlig anerkendelse. Formelt fortsatte dette stændersamfund med at eksistere, indtil grundloven i 1849 bestemte, at „enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet”. Reelt begyndte de gamle stændergrupperinger imidlertid at brydes af nye sociale skel fra midten af 1600-tallet. I stedet kom økonomiske forskelle til at spille en stigende rolle for den enkeltes sociale placering. Det blev muligt at erhverve sig adelstitler i kraft af stor jordbesiddelse, og vejen til de højeste statsembeder blev åben for personer fra andre stænder end den gamle adel. Uddannelse blev nu også i langt højere grad end tidligere en vej til at sikre sig en højere social position i samfundet.

De økonomiske uligheder var store i dette samfund. De spændte fra storgodsejeren, hvis jordbesiddelser kunne omfatte flere hundrede fæstegårde ud over herregårdsjorden samt andre formuegenstande, over storkøbmanden, håndværkeren, fæstebonden, til daglejeren og tiggeren.

De meget store økonomiske og sociale forskelle fortsatte gennem første halvdel af 1800-tallet, hvor der kun var en ubetydelig omfordeling af indkomsterne via den offentlige sektors aktiviteter, hvorimod situationen er blevet ændret i retning af større lighed siden 1870. Blandt de væsentligste årsager til denne ændring er en ny erhvervsstruktur, der har gjort, at gamle privilegier ikke har bevaret deres økonomiske værdi, en øget betydning af uddannelsesniveauet for indkomstens højde, en konkurrence om arbejdskraften og en mere aktiv indsats fra det offentlige i retning af at overføre indkomst fra de mest velhavende i samfundet til de dårligere stillede.

 


 
 
Laveste fjerdedel af indkomsten Næstlaveste fjerdedel af indkomsten Næsthøjeste fjerdedel af indkomsten Højeste fjerdedel af indkomsten
andel at samtlige forsørgere i (%)
1870 90,7 7,4 1,9
1903 83,2 13,4 3,4
1925 60,5 22,0 12,7 4,8

 

Indkomstulighed blandt nogle byers indbyggere i 1600- og 1700-tallet. Øverst skatteydernes fordeling i Odense og Randers omkring 1600, i midten fordelingen i København 1626 og nederst i Odense 1789.

Til at illustrere indkomst- og formueulighed anvendes ofte en såkaldt Lorenz-kurve. Nogle eksempler på sådanne kurver er til venstre. I eksemplet fra København ses det, at ca. 40 procent af skatteyderne havde så ringe en indkomst, at de slet ikke kom til at betale skat, mens de ti procent, der havde de højeste indtægter – i figuren fra 90 til 100 procent af skatteyderne – betalte omkring 70 procent af det samlede skattebeløb. Jo skævere indkomstfordelingen er, jo mere vil Lorenz-kurven afvige fra den rette linie i figuren. Lorenz-kurver beregnet ud fra skattelister kan være vanskelige at sammenligne over tid, da udskrivningsreglerne ofte ændres, men de viste eksempler er under alle omstændigheder udtryk for en meget stor ulighed.

Det er ikke muligt at følge denne udligningsproces med ensartede målemetoder over lange åremål, men tabeller og figurer på dette opslag viser forskellige udtryk for udjævningsprocessen. Efter 1970 har hyppige ændringer i beskatningsreglerne gjort det vanskeligere at illustrere udviklingen.

 

 

 

 

Udviklingen i den personlige indkomstfordeling 1922-1968
Andel af skatteydere (begyndende med de laveste indkomster):

 
Procent af samlet indkomstmasse (skatteansat indkomst)
1922 1932 1939 1949 1961 1968
1. tiendedel 1,8 2,0 1,4 1,5 1,5 1,0
2. tiendedel 2,4 3,1 3,0 3,3 3,5 3,1
3. tiendedel 3,2 3,9 4,0 4,5 4,5 4,3
4. tiendedel 4,2 4,5 5,0 6,0 6,0 5,2
5. tiendedel 5,6 5,3 6,0 7,2 7,6 7,1
6. tiendedel 7,4 6,6 7,5 9,1 9,4 9,1
7. tiendedel 9,6 8,6 9,4 10,7 10,7 10,9
8. tiendedel 12,3 11,5 12,7 12,7 13,3 13,1
9. tiendedel 15,8 16,7 15,8 15,5 16,0 16,2
10. tiendedel 37,7 37,8 35,2 29,5 27,5 30,0
Ulighedskoefficient 35,8 36,0 33,0 28,1 27,5 30,2
Ulighedskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af den samlede indkomst, der skulle overflyttes fra de højere til de lavere indkomster, hvis alle tiendedelene skulle have den samme andel af indkomstmassen.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Indkomstulighed blandt nogle byers indbyggere i 1600- og 1700-tallet. Øverst skatteydernes fordeling i Odense og Randers omkring 1600, i midten fordelingen i København 1626 og nederst i Odense 1789.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
privilegier
særrettigheder af økonomisk eller politisk art, ...Artikel i Den Store Danske
erhvervsstruktur
sammensætningen af et lands erhvervsliv, belyst genn ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HCJ
13/02/2012
  • Læst 1355 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki