Bruttofaktorindkomsten 1818-2001 i 1929-priser.

.

Bruttofaktorindkomsten pr. indbygger 1818-2001 i 1929-priser.

.

Bruttoinvesteringerne i procent af bruttofaktorindkomsten 1844-2001.

.

Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster 1874-2001 (i procent af bruttofaktorindkomsten).

.

Frem til 1700-tallet er økonomisk vækst normalt blevet ledsaget af befolkningstilvækst, som har betydet, at den større produktion har skullet deles ud på flere mennesker, og levestandarden for gennemsnitsdanskeren er derfor som oftest kun steget meget svagt selv i de hurtigste vækstperioder.

På grund af dette samspil mellem antallet af indbyggere i Danmark og økonomisk frem- og tilbagegang giver befolkningsudviklingen formodentlig et rimeligt billede af fordelingen på vækst- og stagnationsperioder for den samlede økonomi i tiden frem til omkring 1800.

Beregninger over den samlede danske produktions værdi er ført tilbage til 1818. Udviklingen fra år til år siden da er vist i figurerne over bruttofaktorindkomsten 1818-2001, mens tabellen herunder viser vækstprocenterne fra årti til årti.

År Gennemsnitlig årlig vækst i
den samlede bruttofaktorindkomst bruttofaktorindkomsten pr. indbygger
procent
1820-29 1,4 0,3
1830-39 1,1 0,5
1840-49 2,9 1,9
1850-59 1,7 0,5
1860-69 2,0 0,9
1870-79 2,0 1,0
1880-89 2,1 1,1
1890-99 3,2 2,1
1900-09 3,3 2,1
1910-19 1,8 0,6
1920-29 4,5 2,7
1930-39 2,5 1,7
1940-49 1,7 0,6
1950-59 3,5 2,7
1960-69 5,2 4,5
1970-79 2,5 2,0
1980-89 1,6 1,5
1990-99 2,3 2,0

Siden 1818 er produktionen blevet næsten hundreddoblet, og til hver dansker er der blevet ca. 18 gange så meget til rådighed.

Udviklingen er gået stærkest i 1900-tallet, hvor især 1920'rne og tiden fra 1950 til midten af 1970'erne har vist høje vækstrater. Derefter er væksten igen aftaget, men ligger dog stadig på et niveau, der er højere end i det meste af 1800-tallet.

En vigtig betingelse for, at der har kunnet ske økonomisk vækst, har været, at hele produktionen ikke er medgået til forbrug, men at en del er blevet investeret for at gøre det fremtidige produktionsapparat større og bedre. Så længe levestandarden var meget lav, var det nødvendigt, at langt det meste af produktionen gik til forbrug, og endnu i midten af 1800-tallet var det kun 10-15 procent af værdien af den samlede produktion, der var tilovers til investeringer. Udviklingen siden 1844 ses af figuren herover, hvoraf det tydeligt fremgår, at investeringsomfanget har ligget højt i de perioder, hvor væksten har været høj, således omkring år 1900 og 1960'erne. Derimod har investeringerne svigtet i kriseperioder, mest udtalt i 1930'erne og 1980'erne.

I den sidste figur ses udviklingen på betalingsbalancens løbende poster siden 1874. I de perioder, hvor der har været underskud, har danskerne ikke været i stand til at finansiere hele investeringsomfanget ved hjælp af den hjemlige opsparing. Det har især været omkring år 1900 og fra 1960 til 1980, at opsparingen har været for ringe i forhold til investeringsomfanget. Underskud på betalingsbalancen har dog været et kronisk problem for den danske økonomi gennem 1800-og 1900-tallet og har virket bremsende på væksten. Kun under verdenskrigene og i 1990'erne har valutaindtjeningen været så stor, at der opnåedes betydelige overskud, og i årene fra omkring 1932 til 1958 var adgangen til de udenlandske lånemarkeder på grund af næsten alle landes reguleringer så begrænset, at det var nødvendigt at bremse den økonomiske aktivitet i Danmark til et niveau, der gav balance i regnskabet med udlandet.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Økonomisk vækst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig