Litteraturvejledning (1400-1500)

Også for dette binds vedkommende giver Gyldendals Danmarks Historie (perioden 1340-1523 ved Kai Hørby, 1980) god besked, og de gennemkommenterede litteraturafsnit er lige ved at overflødiggøre henvisninger til ældre litteratur.

En endnu uovertruffen fremstilling af dansk senmiddelalder findes ved Kristian Erslev i Danmarks Riges Historie, bind 2 (1898-1905), til dels på grundlag af hans Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse (1882) og Erik af Pommern, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning (1901, begge repro. 1971).

Fortsat læseværdige er såvel C. Paludan-Müller: De første Konger af den Oldenborgske Slægt (1874) og C.F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christiern den Anden, Frederik den Første, Gustav Vasa, Grevefeiden, specielt bind 1 (1864).

En populær, detaljeret og veldokumenteret skildring er givet af Vivian Etting: Margrete den Første (1986), jfr. også Michael Linton: Drottning Margareta (1971).

Af nyere litteratur om 1400-tallets politiske historie kan fremhæves Jens E. Olsen: Rigsråd, Kongemagt, Union 1434-49 (1980) og samme: Unionskrige og Stændersamfund 1450-81 (1983), samt Poul Enemark: Kriseår 1448-51 (1981) og Harry Christensen: Len og magt i Danmark 1439-81 (1983).

Den nyeste, meget grundige redegørelse for Kalmarunionens opståen er givet af Aksel E. Christensen: Kalmarunionen og nordisk politik 1319-1439 (1980), medens Poul Enemark har resumeret den nyeste unionsforskning i: Fra Kalmar til Stockholms blodbad. Den nordiske trestatunions epoker (1979).

I Det danske landbrugs historie, redigeret af Claus Bjørn, rummer bind 1 (1988) den første moderne skildring af det middelalderlige danske landbrug ved Erland Porsmose (med litteraturliste). Om den senmiddelalderlige agrarkrise er hovedværket fortsat C. A. Christensens to artikler i Historisk Tidsskrift: Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede (12. række I, 1964) og Krisen på Slesvig Domkapitels jordegods 1352-1437 (11. række VI, 1960-62). Begge er resumeret i Rapporter til det nordiske historikermøte i Bergen 1964.

Dertil kommer Frank Pedersen: Vornedskabets gennemførelse (1984) og med henblik på godssystemet Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen (1968).

Vedrørende den senmiddelalderlige adel se også Troels Dahlerup: Danmark, i Den nordiske adel i senmiddelalderen, rapporter til det nordiske historikermøde 1971 (1971) og den dér anførte litteratur.

Den nyeste bredere behandling af kirkehistorien er fortsat Den Danske Kirkes Historie ved Hal Koch og P.G. Lindhardt, bind II og III ved Niels Knud Andersen og P.G. Lindhardt (1962 og 1965).

Vedrørende de særlige områder må man gå til de ofte nyttige specialværker, f.eks. P. Severinsen: Viborg Domkirke med Stad og Stift i 800 år (1932), Johs. Lindbæk: Pavernes Forhold til Danmark under Kongerne Kristiern I og Hans (1907) og samme: De danske Franciskanerklostre (1914), H.F. Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen (1859-63), H.J. Helms: Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster) (1940) og J.O. Ahrnung: Roskilde Domkapitels Historie l-II (1937-70) samt Per Ingesman: Ærkesædetsgodsadministration i senmiddelalderen i serien Skånsk senmedeltid och renässans 12 (Lund 1990).

Om fromhedslivet i middelalderen kan der læses hos Niels Knud Liebgott: Hellige Mænd og Kvinder (1982) og Lars Bisgaard: Tjenesteideal og fromhedsideal. Studier i adelens tænkemåde i dansk senmiddelalder (1988).

Det senmiddelalderlige byliv er fortsat et forsømt forskningsområde, og man savner en afløser af M. Mackeprang: Dansk Købstadsstyrelse fra Valdemar Sejr til Kristian IV (1900). Men meget kan hentes i de mange købstadshistorier, om end de er af meget svingende værdi. Uovertruffen er J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse I (1869, repro. 1985). Se også bl.a. Aage Andersen: Middelalderbyen Næstved (1987) som led i “Projekt Middelalderbyen“ samt Anders Andrén: Den urbane scenen. Stader och samhälle i det medeltida Danmark (Malmö 1985).

Handel og økonomi er behandlet af Aksel E. Christensen: Danmarks Handel i Middelalderen i bogserien Nordisk Kultur XVI (1934) samt Poul Enemark: Studier i toldregnskabsmateriale fra begyndelsen af det 16. århundrede I-II (1971) og samme: Oksehandelens historie ca. 1300-1700 i Sortbroget kvæg (1983). William Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 1439-1466 (1895, repro. 1974) behandler specielt de udenrigspolitiske og de økonomisk-politiske aspekter.

Vedrørende det senmiddelalderlige samfunds struktur er William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aar-hundrede (1903, repro. 1974) stadig hovedværket. Desuden findes en nyttig oversigt i Poul Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie (1940). En nyere rets- og socialhistorisk fremstilling er Ole Fenger: Fejde og mandebod (1971).

Kirkens organisation og administrationsapparat er forklaret af Troels Dahlerup: Studier i senmiddelalderlig dansk Kirkeorganisation (1963) og samme: Det danske Syssel provsti i Middelalderen (1968).

Finans- og møntvæsenet er behandlet i Georg Galster: Unionstidens udmøntninger. Danmark og Norge 1397-1540, Sverige 1363-1521 (1972).

Om bogtrykkerkunstens gennembrud har Bogvennen udgivet en særpublikation i 1982.

Samtidig må der alment henvises til de i tidligere bind nævnte opslagsværker, håndbøger og tidsskrifter, idet dog navnlig Kulturhistorisk Leksikon for nordisk Middelalder i 22 bind (1956-78, repro. 1980-82) må fremhæves.

En talstærk række afhandlinger fortrinsvis om specielle senmiddelalderstudier findes i flere festskrifter: Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen (1966), Profiler i nordisk Senmiddelalder og Renaissance, Festskrift til Poul Enemark (1983), Festskrift til Troels Dahlerup (1985) og Kongemagt og Samfund i Middelalderen, Festskrift til Erik Ulsig (1988). Endelig er en lang række faghistoriske konferencer og seminarer blevet fulgt op af publikationer, hvoraf tre skal fremhæves: Danmark i Senmiddelalderen, redigeret af Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (1994), der rummer en nyttig bibliografi; Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, redigeret af Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (1999) samt Danmark og Europa i Senmiddelalderen, redigeret af Per Ingesman og Bjørn Poulsen (2000).

Praktisk talt alt dansk kildemateriale fra før år 1500 foreligger trykt. En kronologisk fortegnelse over tidligere trykte aktstykker findes i Regesta diplomatica historiæ Danicæ 1. række I-Il (1847-70) og 2. række I-II (1889-1907), medens det dengang endnu utrykte er udgivet i Repertorium diplotnaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog i de hidtil utrykte, 1. række 1085-1450 ved Kr. Erslev (1894-1912), 2. række I-IX, 1451-1513 ved Will. Christensen (1928-39). Hertil slutter sig Missiver fra Kongerne Christiern 1.s og Hans's Tid 1-11 (1912-14) ved Will. Christensen.

Den danske Rigslovgivning 1397-1513 er udgivet af Aage Andersen (1989), og en række centrale domme findes i Danske Domme, De private domssamlinger l, 1375-1553 (1978), udgivet af Erik Reitzel-Nielsen. Danmarks gamle Købstadslovgivning I-V (1951-61) ved Erik Kroman indeholder et væld af oplysninger, ligeså Danske middelalderlige Regnskaber, 1. række 1, Hof og Centralstyre (1944-53) ved Georg Galster og 3. række I Roskildebispens jordebøger og Regnskaber (1956) ved C.A. Christensen.

Desuden er Samling af Danske Kongers Haandfæstninger (1974, særtryk af Aarsberetninger fra Geheimearchivet II, 1856-60) vigtig, ligesom C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen I-II (1895-1904) og Kr. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil 1450 (1901).