Danmarkshistorien

Fred og fejde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Allerede dronning Margretes store forordning af 1396 indskærpede fredens opretholdelse, og specielt understregedes kirkefred, kvindefred, husfred, gårdfred, plovfred og tingfred. Megen ufredelighed kunne dog blot skyldes de rejsendes ønske om natlogi, og igennem århundreder havde klostrene klaget over voldgæsteri. Derfor forlangte dronningen, at der skulle oprettes kroer for hver fjerde mil, en passende dagsrejse, og her skulle de vejfarende kunne få ophold imod en betaling, der svarede til prisniveauet i nærmeste købstad. Men eftersom Christian 2. næsten 100 år senere søgte at oprette et tilsvarende system af offentlige herberger på Sjælland, tyder dette på, at forordningen ikke havde båret frugt. Da Mouritz Nielsen Gyldenstierne sidst i 1400-tallet rejste rundt i landet, boede han gerne hos venner og slægtninge eller hos købstædernes storkøbmænd, der holdt gæstgiveri.

Naturligvis forbød dronningens forordning, at man gav fredløse husly, og vi møder en skarp kritik af tidligere forhold i forordningens forbud imod at opføre faste borge, „efterdi der er sket umådelig lidt ret af de befæstninger, der til nu er bygget”. I praksis betød dette, at den storgodsejer, der ønskede at befæste sit gods, skulle have kongelig tilladelse dertil. Først kong Hans' håndfæstning af 1483 udelod denne bestemmelse, antagelig fordi udviklingen af artilleriet nu krævede en moderne befæstningskunst, som kun kongemagten formåede. Om en adelsmand opførte et brandsikkert hus, var ikke længere en rigspolitisk trussel.

Især fremhævede dronningen de kongelige fogeders store ansvar for fredens opretholdelse. Og kort efter sin tronbestigelse udstedte kong Christoffer sin landefredsforordning af 1442, der ligeledes indskærpede de kongelige embedsmænds ansvar og pligt til at skaffe hver mand ret. Dette blev fulgt op med en forordning imod at bære våben til daglig, på samme måde som stadsretterne i stort omfang udstedte forbud imod f.eks, at bære spændt armbrøst inden for stadens område.

Østrupgård nord for Fåborg er hovedsageligt et herregårdsanlæg fra 1700-tallet. Men indkapslet i gårdens bindingsværkbygninger finder vi det lille senmiddelalderlige stenhus. Der er tydeligvis ikke tale om en borg, der på nogen måde kunne true kronen eller lov og ret, men snarest er det en „brandsikker boks”, hvor godsejeren med familie og værdigenstande kunne søge tilflugt, f.eks. under de hyppige fejder.

I 1466, da det trak op til en større rigspolitisk konflikt, udstedte Christian 1. en forordning, der på flere måder virker som et kompromis. Først forbydes det jordejerne at gæste andre end deres egne fæstebønder. Dernæst hedder det, at ingen må bindes, uden at han er grebet på fersk gerning i en forbrydelse. Men til slut siges det dog, at forordningen ikke indskrænkede husbondens myndighed, ej heller godsejerens over sine fæstebønder, som han kunne sætte i stok og jern, hvis de var i færd med at begå tåbeligheder.

I 1468 kommer særlige regler om lovlig fejde, dvs. at der var visse formkrav, som skulle opfyldes. Længere magtede en ny tids begyndende statsmagt ikke at gribe ind imod samfundets hævdvundne skik. Vigtigst var her nok, at der altid skulle gives 24 timers varsel, for at en fejdebegyndelse kunne anses for lovlig. Var det end kongemagtens pligt at skaffe ret og fred, var samfundet fortsat således opbygget, at det i praksis mindre gjaldt om at fordømme og straffe end at mægle og forsone for at opretholde en passende stabil ligevægt mellem rigets mange lokale magtgrupper. Men ét var de gode intentioner, noget andet de barske realiteter.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Østrupgård nord for Fåborg er hovedsageligt et herregårdsanlæg fra 1700-tallet. Men indkapslet i gårdens bindingsværkbygninger finder vi det lille senmiddelalderlige stenhus. Der er tydeligvis ikke tale om en borg, der på nogen måde kunne true kronen eller lov og ret, men snarest er det en „brandsikker boks”, hvor godsejeren med familie og værdigenstande kunne søge tilflugt, f.eks. under de hyppige fejder.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
forbrydelse
inden for strafferetten enhver strafbar lovovertræde ...Artikel i Den Store Danske
gæstgiveri
dels den virksomhed at beværte og tilbyde overna ...Artikel i Den Store Danske
Østrupgård
tidligere navn på herregården Lerchenborg . ...Artikel i Den Store Danske
Mouritz Nielsen Gyldenstierne
lensmand, rigsråd. Levede endnu 28.8.1503, men var d ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
håndfæstning
bekræftelse af løfte ved håndslag. I bred bet ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Redaktionen
01/03/2012
  • Læst 697 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki