Hovedstaden

Hovedstaden var Danmarks tredje samfund. De to andre samfund – landet og købstæderne – var økonomisk integrerede. København var derimod i vid udstrækning en selvstændig økonomisk enhed. Byen var landets største og mest købekraftige marked, og praktisk talt al import fra Øst- og Vesteuropa, fra Middelhavet og fra de oversøiske områder passerede gennem Københavns havn, før varerne i små partier blev distribueret til købstæderne. På væsentlige områder stod København uden for – og over – 1700-tallets danske samfund.

Det gjorde den allerede i kraft af sin størrelse. Målt med en europæisk alen hørte den ganske vist til blandt de mindre hovedstæder. I år 1800, da dens befolkning lige akkurat krøb op over de 100.000, havde London én million indbyggere, Paris 547.000, Wien 247.000, Moskva og Sankt Petersborg hver henved 200.000, Berlin 172.000 og Hamburg 130.000. Men efter en dansk målestok var København en storby, der rummede lige så mange mennesker som alle de danske købstæder tilsammen. Det hang sammen med, at byen ikke blot var Danmarks, men også helstatens hovedstad, kongens residensstad og rigets hovedfæstning. Institutionernes og initiativernes by.