Magt var mange ting for mennesker i 1700-tallets Danmark. Dengang som i dag blev de væsentligste og mest afgørende former for magt udøvet i en samfundssammenhæng. En familiefars magt over sin hustru og sine børn. En husbond over sin husstand. En håndværksmester over sin svend og sin læredreng. Købmanden, der holdt sit korn tilbage fra markedet i forventning om prisstigning. Sognepræsten over sin menighed – også fordi han forstod sig på at signe, mane og uddrive djævle. Godsejeren over sine fæstebønder, og disse over husmændene, landarbejderne og de fattige i deres landsby. Skipperen over sit mandskab. Og obersten over sit regiment.
Men der var også andre former for magt: magten i staten, den politiske magt. Og i år 1700 var det kun 40 år siden – og endnu i mands minde – at magtstrukturen var blevet afgørende forandret, da kongen havde gjort sig enevældig.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki