Danmarkshistorien

Arven fra 1700-tallet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


I det korte historiske perspektiv efterlod 1700-tallet en spændingsfyldt arv.

Landboreformernes frihed omfattede således ikke landbosamfundets største befolkningsgruppe: husmændene og landarbejderne. Dem gav enevælden ikke retsbeskyttelse over for deres arbejdsgivere, godsejerne og gårdmændene.

Den værnepligt, som landbefolkningen var ene om at bære, hvilede endvidere særligt tungt på dens laveste grupper. Og i 1799 indskrænkede enevælden ytringsfriheden så meget, som det var muligt at gøre for et styre, der ikke ønskede at lægge navn til en genindførelse af den forhadte censur.

I det lange historiske perspektiv blev væsentlige dele af grundlaget for det moderne Danmark imidlertid lagt i 1700-tallet.

1800-tallets største danske kunstner Bertel Thorvaldsen var barn af 1700-tallet og stod i dyb gæld til Frederik 5.s og A.G. Moltkes kulturpolitik. Han var søn af en fattig islandsk billedskærer i Grønnegade i København. I 1781 blev han optaget på kunstakademiet, hvor han blev skolet i den franske klassicistiske skulpturtradition, Saly havde bragt til Danmark. Størst betydning for hans udvikling som kunstner fik dog den geniale lærde malerprofessor Nicolai Abildgaard. På akademiet vandt den unge Thorvaldsen samtlige medaljer, og det var en udlært og prøvet billedhugger, der i 1796 modtog det store rejsestipendium og drog til Rom for at gøre sin lykke. Det tegnede selvportræt er fra 1794.

Det var i disse år, den stærke statsmagt blev opbygget, og det var i løbet af denne periode, centraladministrationen kom til at opfatte sig selv som statens og samfundets tjener snarere end som kongens og enevældens.

I forbindelse med de store landboreformer er der grund til at pege på fastholdelsen af det mellemstore familiebrug, som skulle blive en af de afgørende forudsætninger for 1800-tallets stærke vækst i landbrugsproduktionen og for andelsbevægelsen.

Og selv om den florissante handelsperiode afsluttedes brat med krigsudbruddet i 1807, efterlod den en arv af professionalisme og international orientering, som skulle vise sig betydningsfuld, da havene i 1814 atter blev frie.

I det lange perspektiv var det vigtigste dog det, der skete inde i hovedet på 1700-tallets mennesker.

I landbosamfundet indledte udskiftningen og udflytningen en mentalitetsomstilling af en rækkevidde, som kan være vanskelig at overskue. Et samfundsopbrud og et kulturskift fra fællesskab til individualisme i et nyt, skarpt klassedelt samfund.

I byerne – først og fremmest i København – indledte oplysningstiden et brud med et overvejende religiøst livssyn, der afløstes af en verdsliggørelse af tilværelsen, hvor troen blev reduceret til et personligt anliggende og henvist til privatsfæren.

Og den offentlige debat om individ, samfund og stat, som styret havde tilladt, havde i virkeligheden – uanset om den enkelte gjorde sig det klart eller ikke – gjort enevælden af Guds nåde til historie. Intet tænksomt menneske kunne længere være i tvivl om, at suveræniteten lå – eller burde ligge – hos folket.

Det prisbillige silhuetklip, der kom til Danmark omkring 1780, blev forudsætningen for billeder af den borgerlige familieidyl. Silhuetten fra kort efter 1800 viser apoteker Henrik Nicolai Hoffmann fra Løve Apoteket i Nykøbing på Falster i familiens skød. Far med sin gammeldags piskeparyk og kridtpiben læser, mor hjælper datteren med håndarbejdet, den ældste dreng holder sin violin og den yngste sin tromme. Under tebordet ligger den elskede puddel.

Arven fra 1700-tallet indebar endelig, at horisonten på én gang blev videre og snævrere. Den blev videre i den forstand, at skrankerne for information og indsigt blev nedbrudt, og at verdenen omkring Danmark rykkede markant nærmere.

Snævrere blev horisonten ved, at den vågnende nationale bevidsthed før århundredets slutning nåede at udvikle netop de fremmedfjendske og selvtilstrækkelige træk, som Holberg 50 år før havde advaret sine landsmænd imod.

Endnu var den nationale identitet afgrænset til byernes middelklasse, men gennem den nye folkeskole stod den på spring til at sprede sig til befolkningens brede lag.

Det var i 1700-tallet, at de mennesker, der levede i Danmark, på godt og ondt begyndte at opfatte sig selv som danske.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Det prisbillige silhuetklip, der kom til Danmark omkring 1780, blev forudsætningen for billeder af den borgerlige familieidyl. Silhuetten fra kort efter 1800 viser apoteker Henrik Nicolai Hoffmann fra Løve Apoteket i Nykøbing på Falster i familiens skød. Far med sin gammeldags piskeparyk og kridtpiben læser, mor hjælper datteren med håndarbejdet, den ældste dreng holder sin violin og den yngste sin tromme. Under tebordet ligger den elskede puddel.

© Dette billede må du ...

1800-tallets største danske kunstner Bertel Thorvaldsen var barn af 1700-tallet og stod i dyb gæld til Frederik 5.s og A.G. Moltkes kulturpolitik. Han var søn af en fattig islandsk billedskærer i Grønnegade i København. I 1781 blev han optaget på kunstakademiet, hvor han blev skolet i den franske klassicistiske skulpturtradition, Saly havde bragt til Danmark. Størst betydning for hans udvikling som kunstner fik dog den geniale lærde malerprofessor Nicolai Abildgaard. På akademiet vandt den unge Thorvaldsen samtlige medaljer, og det var en udlært og prøvet billedhugger, der i 1796 modtog det store rejsestipendium og drog til Rom for at gøre sin lykke. Det tegnede selvportræt er fra 1794.

Viser 2 af 2 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
middelklasse
i almindelig sprogbrug de store grupper i befolkning ...Artikel i Den Store Danske
landboreformer
de dybtgående forandringer i det danske landb ...Artikel i Den Store Danske
billedhugger
skulptør , kunstner, som arbejder med skulptur ...Artikel i Den Store Danske
værnepligt
pligten til personligt og fysisk at bidrage til land ...Artikel i Den Store Danske
Nicolai Abildgaard
Nicolai Abraham Abildgaard , 11.9.1743-4.6.1809 ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
individualisme
samfundsopfattelse, der hævder individets ret ov ...Artikel i Den Store Danske
verdsliggørelse
(af verdslig 'hvad der hører verden til'), modsat ...Artikel i Den Store Danske
information
oplysning, meddelelse, efterretning etc. I ...Artikel i Den Store Danske
Nicolai Abildgaard
Nicolai Abraham Abildgaard , 11.9.1743-4.6.1 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
OFel
13/02/2012
  • Læst 1070 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki